Ny analyse: Enlige kontanthjælpsmodtagere har råd til godt liv
En enlig kontanthjælpsmodtager med eller uden børn kan sagtens leve et både sundt og godt liv, fastslår nu analyse.
Hvis alle indkøb sker i discount- og billigbutikker, kan en enlig kontanthjælps-modtager godt opretholde et rimeligt liv.
Hvis alle indkøb sker i discount- og billigbutikker, kan en enlig kontanthjælps-modtager godt opretholde et rimeligt liv. Foto: Bente Jæger


Kan man som enlig kontanthjælpsmodtager med eller uden børn få pengene til at række?

Ja, det kan man godt. Især hvis man lever fornuftigt og ikke fråser med pengene. Sådan lyder konklusionen i en dugfrisk analyse, som forskningsenhed Rockwool Fonden har udarbejdet i samarbejde med CASA, Center for Alternativ Samfunds Analyse.

Fonden har set på, hvad der er det mindste, man kan leve for om måneden i dagens Danmark, ved at opstille minimumsbudgetter ud fra forskellige familietyper.

Og selvom en enlig kontanthjælpsmodtager er ramt af det omdebatterede kontanthjælpsloft, ændrer det ikke ved, at personen kan have et både sundt og godt liv, fastslår analysen.

"Ikke generøst budget"

En af forskerne bag analysen er dog klar over, at et budget lagt ud fra en kontanthjælp ikke lægger op til et liv i sus og dus.

- Det her er en families udgifter til et beskedent forbrug, der opfylder de officielle anbefalinger til en sund levevis og et vist socialt liv. Det er ikke et generøst budget, siger seniorforsker Jens Bonke til Avisen.dk.

I fondens minimumsbudgetter er der ikke taget højde for udgifter til alkohol, cigaretter eller bil. Familier, der lever ud fra et minimumsbudget, skal heller aldrig spise på cafeer og restauranter, forklarer Jens Bonke.

Og alle indkøb skal foregå i discount- og billigbutikker og tøjindkøb i diverse kæder.

Minimumsbudgetterne ligger gennemsnitligt 85 procent under, hvad en tilsvarende dansk familie, hvor forældrene ikke er på kontanthjælp, vil forbruge.

Blandt enlige forsørgere med et enkelt barn, der ikke er på kontanthjælp, er forbruget næsten dobbelt så højt som et forbrug på et minimumsbudget.

Par er hårdere ramt

Seniorforsker Jens Bonke understreger, at børnechecken samt fripladser til daginstitutioner er helt afgørende for, at familier på et minimumsbudget kan klare sig.

For et par med tre børn, hvor begge forældre er på kontanthjælp, er der ifølge Rockwoolfonden et kæmpe hul på godt 2.000 kroner for at nå op på minimumsbudgettet, pointerer Rockwool-fonden.

- For enlige rammer kontanthjælpsloftet ret præcist, mens de for par ligger omkring 20 procent under. Det må så være op til politikerne at vurdere, om det er rimeligt, og pege på, hvor i budgettet de penge skal findes, siger Jens Bonke.

Ikke en fordel med mange børn

Det, der har overrasket forskerne bag undersøgelsen allermest, er, at der ikke er stordriftsfordele ved at have tre, fire eller fem børn.

- Det overrasker, at der ikke er større stordriftsfordele ved familier, der får tre eller fire børn. Den største stordriftsfordel økonomisk er, når man går fra et til to børn, mens fordelen bliver mindre fra to til tre og videre, siger Jens Bonke.

Der er dog nogle stordriftsfordele ved at have børn. Man har for eksempel kun brug for ét køleskab, uanset om man har børn eller ej.

Det vurderes også, at man i gennemsnit sparer 10 procent per person på madbudgettet, hvis man er to frem for én, og 20 procent, hvis man er tre eller flere, oplyser Rockwool Fonden.

Hvad er et minimumsbudget? 

Minimumsbudgettet er et mål for, hvor meget det koster at opretholde et liv med et beskedent forbrug for forskellige familietyper. 

Et beskedent forbrug tager udgangspunkt i, hvad man kan kalde de menneskelige og de samfundsskabte behov. Udover basale behov såsom husly, mad og vand skal man f.eks. have mulighed for personlig hygiejne og pleje, at have et enkelt sæt tøj til festlige lejligheder og kunne tage en enkelt tur i Tivoli el. lign. Om året, hvis man har børn. 

Budgetterne omfatter ti forbrugsområder, som enten retter sig mod det enkelte individ eller mod husholdningen. For eksempel inden for hygiejne og sundhed indgår der 61 produkter – alt fra kam til håndkøbsmedicin. De konkrete varer varierer alt efter familiens størrelse og personernes alder og køn. 

For hvert forbrugsområde har et ekspertpanel vurderet, hvilke varer der skal indgå. Herefter er der indhentet priser på varer og tjeneste, og alle disse priser gange mængde udgør herefter minimumsbudgettet. Det billigste alternativ er valgt, dog uden at slække på kvaliteten mht. sundhed og miljø. Cigaretter og alkoholiske drikke er ikke med i minimumsbudgettet.

Budgettet er et langtidsbudget – investeringer i fx vaskemaskine er spredt ud over årene. Budgettet er lagt for personer med en almindelig sundheds- og livstilstand, og der er taget højde for stordriftsfordele.

Kilde: Rockwool Fonden

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.