“Ikke ét sekunds blødsødenhed.”
Sådan lød det i går fra beskæftigelsesministeren, og det var blot endnu et verbalt håndkantslag til arbejdsløse danskere.
Der er nemlig kommet fokus på lediges arbejdsmoral i kølvandet på DR-programmerne ‘Den dag de fremmede forsvandt.’ Her kan man som seer følge danskernes lyst - eller måske især ulyst - til at tage lavtlønnede job, der besættes af knoklende udlændinge.
LÆS OGSÅ: Sandheden om DRs jobeksperiment: Så få fik et arbejde
Det store fokus har gjort debattonen så rå, at man som ledig konstant føler sig forfulgt, udstødt og peget fingre ad. Det siger formanden for Landsforeningen Lediges Vilkår, Helle Nielsen til Avisen.dk
-Det er ganske hæsligt for de arbejdsløse det her. De har det rigtig skidt, fordi man hele tiden fremhæver de dårlige eksempler. Det opbygger en mistillid til de svage i samfundet, og det er ikke i orden. Det passer ikke, at vi ikke gider arbejde, men sådan fremstilles det, siger hun.
Det er ikke så simpelt
DR har bragt en række eksempler på dagpengemodtagere, der ikke møder til tiden, slet ikke møder og hvor flere siger nej tak til de tilbudte lavtlønnede job.
LÆS OGSÅ: Ledige Henriette: Jeg havde ikke råd til at tage jobbet
Helle Nielsen vil ikke forholde sig til arbejdsmoralen hos de enkelte. Men hun siger:
-Nu har de fundet nogle få eksempler. Men faktum er, at man ikke kan sige nej til et job som ledig. Hvis du får tilbudt et job og ikke vil tage det, så får du tre ugers karantæne. Du skal hele tiden søge og dokumentere. Og job, der er 20-25 timer kan en enlig mor måske ikke lige leve af. Det er ikke så simpelt, men folk får den fejlagtige opfattelse at man bare kan sige nej, siger Helle Nielsen.
Hun mener, DR programmerne også gemmer på en anden historie, der handler om udnyttelse af de nye arbejdstagere i Europa.
-De forhold som arbejdsgiverne byder de østeuropæere er jo groteske. DR måtte skrive at det ikke var speedet, da man så stuepigen arbejde. De bliver jo slidt ned i løbet af få år. Men jeg kan da godt forstå, at arbejdsgiverne synes, det er skidefedt, siger hun.
LÆS OGSÅ: Fynsk arbejdsgiver: Danskerne gider ikke op på knallerten
Vores sammenhold i Danmark er truet på grund af det stigende fokus på, hvem der ligger samfundet til last, og hvem der bidrager, mener Helle Nielsen.
-Solidariteten og sammenholdet er snart væk. Vi føler os som arbejdsløse meget alene. Jeg tror, det er fordi, folk tror vi mangler penge i Danmark, så må man også finde nogle at skyde på, så man kan sige, det er også deres skyld.
Vores tillid til hinanden smuldrer
Nogenlunde samme bekymring og pointe fremfører direktøren for tænketanken Cevea, Kristian Weise, i dag i Ugebrevet A4:
-De mange tv-serier om folk på kanten af arbejdsmarkedet, om Fattig Karina og Dovne Robert, har sammen med politikernes skærpede retorik ændret noget. Vi peger fingre ad hinanden i langt højere grad end tidligere. Det er ikke for at være fløjhippie og slå til lyd for, at folk ikke har pligter og ansvar, men når vi taler om hinanden på den måde, risikerer det at få den sociale sammenhængskraft og vores tillid til hinanden til at smuldre.
LÆS OGSÅ: Fyringsfrygt og ulighed truer danskernes lykke
Helle Nielsen siger, at problemet er blevet individualiseret. Så de ledige kun har sig selv at bebrejde. Og det er ikke fair, mener hun.
-Selvfølgelig har vi et ansvar for at ændre vores situation. Men du kan sende hundredvis af ansøgninger. Jeg er uddannet pædagog og søger job i det offentlige. I min by (Randers, red.) har de lige fyret 32 sosu-hjælpere. Samtidig fordobler man antallet af frivillige fra 300 til 600. Man opretter i stigende grad nyttejob og ulønnet praktik. Så kan det altså godt være svært at tage hånd om sin egen situation.