‘Behandl os ordentligt.’ ‘Arbejdsløse er ikke idioter’ og ‘Det gule tørklæde.’
Flere grupper på Facebook er opstået som modreaktion på den hetz arbejdsløse føler de møder fra politikere, debattører og medier. Tonen er blevet til en skinger hylekoncert, mener de.
Gruppen ‘Det Gule Tørklæde’ har i dag, på arbejdernes internationale kampdag, forsøgt at råbe op. De har uddelt foldere og båret de gule tørklæder, der skal signalere, at de er mange, som ikke vil lægge øre til mere.
- Vi fremstår som dovne og ugidelige. Som nogle der ikke gider arbejde. Men hvad ved de egentlig om os? Vi er mange, der står sammen, og vi har ikke selv valgt den situation, vi er i, siger Joan Madsen, der altid bærer det gule tørklæde, når hun går ud.
Har arbejdet siden jeg var 13
Joan Madsen fylder 55 år på mandag og har været syg de seneste tre år. Hun har mavesmerter og er på morfin. Hun er afkræftet, mister let balancen og går med krykker. Lægerne kan ikke finde ud af, hvad der er galt. Lige nu er hun ved at blive testet for hjernehindebetændelse.
Hun er frustreret over sin situation og over at blive fremstillet som en, der selv har har valgt ikke at at lave noget.
-Jeg har arbejdet, siden jeg var 13. Jeg elsker at arbejde. Det er utroligt belastende at være i det her system. Oppe i hovedet kan jeg det hele, men min krop kan ikke være med, og det er svært at erkende det, siger Joan Madsen.
Hun arbejdede som klinikassistent og serviceassistent på skadestuen i Odense, dengang hun var rask.
Jeg har ikke valgt det her
Maria Iversen er også med i ‘Det gule Tørklæde.’ Hun er 39 år og uddannet biolog. Hun har arbejdet som forskningsassistent og undervist på universitetet, men er også røget ud af arbejdsmarkedet fordi hun blev syg. Hun har flere autoimmune sygdomme og er under udredning for Dercums sygdom.
LÆS OGSÅ: Syge og arbejdsløse gør oprør i gule tørklæder
Hun er stærkt påvirket af den hetz, hun mener, ledige og syge danskere udsættes for.
-Jeg er så vred over det. Jeg har betalt skat i mange år, mine forældre har altid betalt skat og har aldrig været arbejdsløse. De føler sig virkeligt snydt. Bare det, at jeg sidder fast i systemet - jeg har ikke selv valgt at sidde her og at blive syg, siger Maria Iversen, der selv har skaffet sig en mulighed for jobprøvninger og et muligt fleksjob, men ikke har ikke fået lov af kommunen.
Maria Iversen føler sig magtesløs over for de fordomme, hun mener er opstået over for ledige og syges motivation:
-De siger jo, vi er dovne, når de insinuerer, det er noget vi selv vælger. Jeg kunne tjene mellem 3,5 og 7 gange så meget, hvis jeg kunne arbejde. Hvorfor skulle jeg dog ikke vælge dettte, hvis jeg kunne?
Slå hetz op i fremmedordbogen
Både Joan Madsen og Maria Iversen mener, det er et fortegnet billede, visse politikere fremstiller af mennesker som dem. De glemmer nemlig, at mange på kontanthjælp er syge og ikke kan arbejde, lyder det.
Maria Iversen opfordrer dem til, at slå ordet hetz op i fremmedordbogen.
- Hetz betyder forfølgelse af en enkeltgruppe. Det er præcis det, de gør. Venstre har gjort det i forbindelse med kontanthjælpskampagnen. Man sender en historie ud for at skabe negativ stemning om en bestemt gruppe, siger hun.
LÆS OGSÅ: Forskere om ledighetz: Vi går mod engelske tilstande
Talerne i dag på arbejdernes internationale kampdag bar præg af, at lediges situation bliver et stort tema i valgkampen. Både statsministeren, SF-leder Pia Olsen Dyhr og Johanne Schmidt-Nielsen talte om emnet. Sidstnævnte sagde blandt andet:
- Det er ikke sjovt at være for syg til ikke at kunne arbejde. Vi andre vil ikke bytte. Stop mobberiet af ledige og syge. Det er simpelthen uforskammet, lød det fra Enhedslistens politiske ordfører.
LA: Vi skal kunne diskutere det
Fra den borgerlige lejr anfører man dog, at det ikke er en hetz at ville indføre et kontanthjælpsloft eller ville diskutere de penge, folk modtager. Som Liberal Alliances Ole Birk Olesen siger til Jylland-Posten i dag:
-Ingen kan tillade sig at kræve, at de ydelser, man modtager, skal være uden for diskussion.
Og det har han da ret i siger Joan Madsen, men man skal gøre det sagligt, siger hun.
- Det er fair at være kritisk, det skal jo ikke være en gavebod. Men det skal ikke være en fortælling om, at vi lever i sus og dus, for så er det en hetz. Det skal være rimeligt, og det er det ikke, siger Joan Madsen, der hjertens gerne ville ud af passiv forsørgelse.
Når hun har kræfter til at gå en tur tænker hun ofte, at folk ser på hende, som en der nasser:
-Jeg føler, at alle tænker: Nå hun er også en af de ledige, der ikke gider lave noget, siden hun bare kan gå her, siger Joan, som altid bærer make-up, når hun går ud.
- Jeg vil ikke ligne en, der er til rotterne. Hvis jeg gør noget ud af mig selv, kan jeg stadig være mig. Det er noget med værdighed. Så er der stadig noget tilbage af den jeg er.