Kommunen stopper dine sygedagpenge i strid med loven. Du klager over kommunen og får ret. Du får udbetalt pengene med tilbagevirkende kraft.
Men haps: Hvis du er på kontanthjælp, når efterbetalingen af sygedagpengene går ind på kontoen, så smækker kommunen kassen med kontanthjælp i, indtil pengene er spist op.
Du taber altså det samme beløb i kontanthjælp, som du har vundet i klagesagen. Den eneste vinder er kommunen, der lavede fejlen i første omgang, men nu sparer penge.
”Vi har et hul i lovgivningen, der indeholder et voldsomt potentiale for, at kommunerne kan snyde. Det vil sige, at retssikkerheden ikke holder. Det værste er, at først vinder borgerne, og så taber de," siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.
Danske Handicaporganisationer vil nu skrive til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Det er en serie af kontroversielle principafgørelser fra Ankestyrelsen, der nu understreger, at efterbetaling af sociale ydelser skal regnes som en almindelig indtægt.
Sagerne møder stærk kritik fra flere sider.
En god forretning at lave fejl
Alene på sygedagpenge-området klagede omkring 7.000 borgere i 2011. Omkring 25 procent af dem fik medhold i deres klage.
Men efter principafgørelserne er regnestykket sådan, at hvis borgerne er så uheldige at være på kontanthjælp, når de får medhold i klagen, får de intet eller meget lidt ud af sagen.
Der er ellers stor forskel på at leve af sygedagpenge, der er 16.000 kroner før skat, og kontanthjælp for enlige, der ligger omkring 11.000 kroner eller ned til 5000 kroner for unge.
Men borgerne mister det samme beløb i kontanthjælp, som de vinder i sygedagpengesager mod kommunen.
Principafgørelserne gør det til en god forretning for kommunerne at lave fejl i udbetalingen af ydelser til borgerne.
”Kommunen er ikke nødvendigvis er ond. Men hvis jeg var en af de få kommuner, der kan finde på at snyde, ville jeg synes, det var smart: Først holder jeg ydelsen til borgeren tilbage, og venter på, at nogen ovenfra siger: ’Det må I ikke’. Så udbetaler vi pengene, men ved vi ved godt, at vi så samtidig sparer på kontanthjælpen i den kommende periode,” siger Stig Langvad.
Plads til spekulation
Det var præcis det, to af medlemmerne i Ankestyrelsen Beskæftigelsesudvalg påpegende, da udvalget i 25. april i år traf endnu en principafgørelse om, at efterbetalte sociale ydelser skal modregnes i kontanthjælpen, selvom det er kommunen, der har begået fejl.
”To mødedeltagere var ikke enige i afgørelsen. De mente, at denne praksis åbner mulighed for, at kommunerne kan spekulere i at skabe efterbetalinger,” står der i afgørelsen.
Medlemmerne i udvalget har tavshedspligt, men professor i socialret ved København Universitet, Kirsten Ketscher, er heller ikke begejstret.
”Jeg er ikke enig i Ankestyrelsens afgørelse, som jeg betragter som tvivlsom. Sagen burde tages til de almindelige domstole,” siger hun.
"En håbløs retstilling"
Kræftens Bekæmpelse, der i årevis har gjort opmærksom på kommunernes mange fejl i sygedagpengesager, er også vrede over afgørelserne:
”Det her er simpelthen en håbløs retsstiling. Borgerne burde i stedet godtgøres for svie og smerte ved at have fået taget sygedagpengene uretmæssigt. Måske har de måttet sælge bilen eller droppe fritidsinteresser. I stedet mister de kontanthjælpen. Det er usympatisk og modsat fornuften,” siger Laila Walther, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse
Organisationen har tidligere opfordret til, at lovgivningen blev ændret, så det indebar en straf til kommuner, der lavede fejl i sygedagpengesager.
Den nye principafgørelse stiller patienter endnu værre, mener Kræftens Bekæmpelse, der længe har ønsket en kulegravning med fokus på kommunernes fejlagtige afgørelser i sygedagpengesager.
KL: Afviser blankt spekulation
Kommunernes Landsforening (KL) afviser blankt, at kommunerne skulle spekulere i at træffe forkerte afgørelser for senere at spare penge på kontanthjælp.
”Det kan jeg klart afvise. Kommunerne træffer afgørelse ud fra lovens bogstav, og det ville stride mod grundlæggende forvaltningsskik at spekulere mod borgeren på den måde,” siger Niels Arndt Nielsen, kontorchef i KL.
Han kan godt forstå, at borgere kan føle det er uretfærdigt.
”Men kontanthjælpsloven har det grundprincip, at den går ind og ser om man har indtægt eller formue til at klare sig til en daglige forsørgelse,” siger Niels Arndt Nielsen.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil nu se nærmere på reglerne og undersøge mulighederne for at lave dem om.
"Umiddelbart kan det synes ikke at være rimeligt, hvis udbetalingen af et tilgodehavende på grund af fejl hos kommunen skal udløse træk i ydelsen. Jeg har bedt mine fagfolk om at dykke ned i den her problemstilling. Særligt skal vi have klarlagt, hvilke konsekvenser det ville have hvis reglerne skulle ændres,” skriver hun i et skrifteligt svar til Avisen.dk.