Af Cliff Kaltoft
SE ALLE BLOGINDLÆG
Blogger: Hvorfor vil ingen investere i idræt for socialt udsatte?

IDRÆT ER for alle, siges der ofte. I festtaler. Men når det kommer til stykket, kan det være rigtig svært at få øje på. Meget idræt og mange penge går de stærke gruppers vej - godt orkestreret af indflydelsesrige hovedorganisationer. De udsatte grupper er der ingen, der taler på vegne af. Heller ikke i idrætspolitiske spørgsmål. Og egentlig ville de jo også være til et farligt besvær, hvis de dukkede op i den lokale idrætsforening. Det synes de også selv, og bliver derfor væk.

I netop disse uger har nogle kommuner lagt billet ind på værtskabet for DGI’s landsstævne i 2021. DGI kommer med 25 millioner kroner, og værtskommunen skal være indstillet på at levere andre 25 millioner kroner. Hertil kommer anlægsudgifter til renovering eller nyetablering af diverse idrætsanlæg. Det er en stor idrætsfest for de mange tusinde foreningsaktive. I de fire dage landsstævnet varer.

Jeg ønsker alt godt for det kommende landsstævne, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor det - midt i denne strøm af penge og bevågenhed - skal være så umanerligt svært at skabe forståelse for, at der også er brug for idræt og idrætsfællesskaber for socialt udsatte medborgere. Og hvorfor ingen er villige til at investere i det. Vi ville faktisk være i stand til at facilitere et ordentligt og permanent idrætstilbud for socialt udsatte på værestederne i det ganske land for en brøkdel af det beløb, et landsstævne over fire dage koster. Men ingen tror åbenbart, at det flytter noget.

Det nytter

I 2005 cyklede 130 værestedsbrugere de 500 km fra København til Vejle ved etapeløbet Tour De Udsat. Siden blev der skabt en helt ny idrætsbevægelse for socialt udsatte under Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI). Til dato har 133 nye idrætshold og klubber samt omkring 20.000 deltagere profiteret af indsatsen inden for rammerne af IDVI.

10 år senere, i 2015, blev den økonomiske støtte til IDVI reduceret til en tredjedel natten over. Det er en grum historie. Det er ikke lykkedes at etablere et samarbejde med de store og veletablerede idrætsorganisationer om at støtte og løfte idrætsindsatsen for de udsatte grupper.

Lige nu finansieres dele af arbejdet med en mindre bevilling fra Kulturministeriet, hvilket indebærer en markant reduktion i tilbud og aktiviteter. En reduktion som ikke alene er skammelig fra et menneskeligt perspektiv men også slet og ret dårlig økonomi.

FOR RESULTATERNE af målrettet idrætsarbejde med socialt sigte er betydelige. Det ved vi noget om. Og vi kan dokumentere det. Der er masser af eksempler på, at det er muligt at flytte fysisk inaktive og socialt udsatte ind i fællesskaber med et positivt og aktivt livsindhold. Og at det betyder noget for den enkeltes livskvalitet og sundhedstilstand, ligesom det på rigtig mange andre måder bidrager til at understøtte et socialt udviklings- og/eller behandlingsforløb.

Den gode historie findes

Landsforeningen af Væresteder har netop udgivet en ny publikation: ”Den Gode Historie”. Udgivelsen er en del af en større kampagne med samme navn. Formålet er at genvinde troen på og håbet om, at socialt udsatte mennesker kan få det gode liv tilbage.

I ”Den Gode Historie” kan man læse historien om Claus Bo, som har kvittet stofferne efter 29 års misbrug, og som undervejs har haft uvurderlig støtte af det lokale væresteds idrætsaktiviteter. Man kan læse om Frederik, hvis livskvalitet og sundhedstilstand får et betragteligt løft, når han står på mål for fodboldholdet. Det foregår i kørestol, da Frederik har mistet begge sine ben. Og du kan læse om Søren, som er blevet stoffri og familiefar, og som nu på fjerde år forsørger sig og sine. Søren har et fast job, samtidig med at det aktive idrætsliv med ligesindede fastholdes. Fordi det betyder noget, og fordi det gør en afgørende forskel. Det er stærke og livsbekræftende fortællinger.

Historierne bestyrker os i, at det kan lykkes og at en bredspektret social indsats nytter. Hvis vi ellers vil investere i det. På www.dengodehistorie.net kan man fortælle sin personlige gode vendepunktshistorie. Det vil jeg opfordre alle, der har oplevet en sådan, til at gøre. For der er behov for at indsamle og formidle de gode historier, hvis vi skal genskabe det håb og den tro på forandring for udsatte borgere, som er ved at forsvinde.

Om Cliff Kaltoft

Cliff Kaltoft er sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder (LVS). Gennem godt 20 år har han rådgivet skiftende regeringer om samfundets udsatte. LVS arbejder for at styrke socialt udsattes muligheder for forandring. Med kampagnen Den Gode Historie vil LVS indsamle 1000 positive vendepunktshistorier og derved illustrere, at det gode liv er opnåeligt med den rette hjælp - selv for de mest udsatte mennesker.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.