Barsk arbejdsdag: Flere voldstilfælde på plejehjem
Sosu'er, der arbejder på plejehjem, oplever i stigende at blive slået eller spyttet på, viser ny undersøgelse.
Flere sosu'er har prøvet at blive truet eller udsat for vold, når de går på arbejde, viser ny undersøgelse.
Flere sosu'er har prøvet at blive truet eller udsat for vold, når de går på arbejde, viser ny undersøgelse. Modelfoto: Scanpix/Iris


Tilråb, skub og slag.

Det er den barske hverdagskost for ansatte på plejehjem og i plejeboliger, hvor sosu'er de seneste år har oplevet en stigning i antallet af episoder med vold og trusler. 

Også i hjemmeplejen rapporterer de ansatte om flere voldelige episoder.  

Det viser en ny repræsentativ spørgeskemaundersøgelse fra samarbejdsprojektet NORDCARE mellem forskellige nordiske universiteter og KORA.

Undersøgelsen er foretaget blandt de medlemmer af fagforeningen FOA, der er privat og offentligt ansat i hjemmeplejen eller plejeboliger.

I 2005 oplevede kun cirka en af 14 ansatte på plejehjem, at de hver måned blev udsat for vold og trusler. Men i 2015 angav en ud af otte, at de på månedlig basis blev udsat for vold og trusler under vagter.

Stigningen i udbredelsen af vold påvirker givetvist de ansattes trivsel, mener en af professorerne bag undersøgelsen:

- Hvis man er udsat for trusler eller decideret vold, er det nogle fysisk og psykisk hårde betingelser, som medarbejderne arbejder under, siger Tine Rostgaard fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) til Avisen.dk.

Færre undgår uro

Undersøgelsens resultater stemmer overens med, hvad Avisen.dk for nyligt kunne afsløre via en aktindsigt. Den viste, at Arbejdstilsynet 34 gange har opdaget problemer med vold på plejehjem og i hjemmeplejen i løbet af 2015 og 2016.

Antallet af medarbejdere i plejeboliger eller på plejehjem, der er skånet for ubehagelige oplevelser, er da også faldet, viser undersøgelsen fra NORDCARE.

I 2005 var det næsten én ud af tre af de ansatte, der aldrig oplevede at blive udsat for vold og trusler. Men 10 år senere, i 2015, kunne blot én ud af fem svare ja til det spørgsmål.

Det vidner om for få ressourcer, påpeger Karen Stæhr, der er sektorformand i social- og sundhedsmedarbejdernes fagforbund FOA: 

- De sidste mange års besparelser inden for området gør jo, at der ikke er nok mennesker med den nødvendige faglig viden. Der er simpelthen ikke personale nok til at varetage den pleje og omsorg, borgerne har brug for, siger hun.

Mangel på personale

Også professor Tine Rostgaard påpeger, at for få varme hænder kan skabe flere tilspidsede situationer.

- Typisk kan du måske skærme dig bedre, hvis der er medarbejdere nok. Men det er dog heller ikke altid det, der er løsningen, siger hun.

Det er ofte under nattevagter, at bemandingen er lav, forklarer hun. I plejeboliger er der ifølge medarbejdernes egne vurderinger gennemsnitligt 29 beboer per ansat i nattetimerne, viser undersøgelsen.

Flere demente

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor vold og trusler mod ansatte er blevet mere udbredt i plejesektoren.

I mange tilfælde opstår de farlige situationer, fordi beboere med demens bliver utrygge og udadreagerende. Det viste aktindsigten, som Avisen.dk fik i tilsynsrapporter fra 16 plejehjem.

Ifølge de adspurgte sosu'er møder de da også langt flere demente i dag end tidligere, fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen.   

I 2005 mente kun lidt under to procent af sosu’erne ansat på plejehjem, at de 'fleste eller alle' beboere havde en demenssygdom. I 2015 var det lidt over 43 procent, der mente, at størstedelen af beboerne var demente. 

Uværdigt ikke at hjælpe

Og personalet kan godt mærke, når der flytter flere demente borgere ind på plejehjemmene, pointerer Karen Stæhr.

-  Det har en stor betydning, fordi mennesker med demens agerer og reagerer på en helt anden måde end os andre. De forstår ikke altid, hvad der sker omkring dem, og så kommer der ansatte, de tænker er fremmede, og vil have dem i bad eller give dem medicin. Det kan demente blive angste for, siger hun og uddyber:

- Derfor er det så vigtigt, at vi præcist tager hånd om de mennesker, der lider af demens, og at der er tid nok til at tage sig af dem. Alt andet er uværdigt.

Tæt på undersøgelsen

Undersøgelsen er lavet af NORDCARE, et samarbejdsprojekt mellem forskellige nordiske universiteter og KORA. Her er der i både 2005 og 2015 gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i ældreplejen i de nordiske lande og her spurgt til deres arbejdsbetingelser og –indhold.

Deltagerne i undersøgelsen er privat og offentligt ansatte i hjemmepleje eller plejebolig, som alle arbejder med pleje og omsorg og er medlemmer af fagforening (i Danmark FOA). 

I 2005 deltog der fra Danmark 333 medarbejdere fra hjemmeplejesektoren og 409 medarbejdere fra plejeboligsektoren. Svarprocenten var samlet set på 77 procent. 

I 2015 deltog der fra Danmark 361 medarbejdere fra hjemmeplejesektoren og 623 medarbejdere fra plejeboligsektoren. Her var den samlede svarprocent 58.9 procent.

UDVID

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.