En ældre dement kvinde, der i afmagt og utryghed slår ud efter sosu-hjælperen, som egentlig blot ville hjælpe hende i bad.
Sådanne barske oplevelser er der mange af i ældreplejen. Årsagen er blandt andet, at demens er en kompleks sygdom, der kræver erfaring og viden for at kunne håndtere, og det er der ikke alle ansatte, der har.
- Sosu-uddannelserne indeholder ikke redskaber til at kunne arbejde med demente. De er mangelfulde, lyder det fra sosu-hjælper og arbejdsmiljørepræsentant Gitte Packness, som arbejder i Rudersdal Kommune.
- Demensramte er jo ikke voldelige i udgangspunktet, men bliver det kun ud af afmagt, fordi de bliver håndteret forkert. Derfor spiller vi en stor rolle, siger hun.
Hun mener, at hvis personalet var klædt bedre på til at håndtere mennesker med demens, så ville der ikke være så mange tilfælde af vold og trusler.
Sosu-hjælper og tillidsmand Rikke Nørballe er enig. Som hun ser det, er der brug for flere veluddannede fastansatte på plejehjemmene til at løfte opgaven.
- Der er ikke sammenhæng mellem regeringens demensplaner og virkeligheden. Det er jo flere hænder, vi har brug for. Vi er er ikke nok fastansatte, og vi har for mange ufaglærte. Det er med til at skabe uro, og det kan resultere i udadreagerende adfærd, siger hun.
I Rudersdal kommune har personalet på kommunens plejehjem lært en ny metode til at arbejde med demensramte. Men begge sosu-hjælpere kunne godt tænke sig endnu mere tid til at kunne gå i dybden med metoden og den enkelte demensramte.
- I Rudersdal Kommune arbejder man med Marte Meo. Det er et værktøj, som har fokus på samspillet mellem hjælperen og den demensramte. Og det er netop 'det gode samspil', der kan nedbringe den truende og udadreagerende adfærd, understreger Rikke Nørballe.
For mange vikarer og uerfarne
En aktindsigt, Avisen.dk har fået i Arbejdstilsynets rapporter fra plejehjem og hjemmeplejen, viser, at vold og trusler kunne være forebygget, hvis personalet havde haft en bedre kendskab til de demente og til, hvordan de skal håndtere en udadreagerende adfærd.
Samtidig kritiserer Arbejdstilsynet plejehjemmenes brug af vikarer og uerfarne til at passe demensramte, da de kan blive voldelige, hvis de bliver håndteret forkert.
For Rikke Nørballe, der har 20 års erfaring med demente, sker de voldelige situationer sjældent. Når det sker, er hun sikker på, at hun ved at have handlet anderledes kunne have undgået episoden.
- Hvis jeg ikke når at trække mig, inden en beboer bliver uadreagerende, tænker jeg 'fandens også. Gid jeg havde tacklet det her anderledes'. For det handler ofte om, at man har presset den demensramte for meget, fortæller Rikke Nørballe.
Personlig hygiejne føles som overgreb
Begge sosu-hjælpere ville ønske, at personalet på plejehjem var bedre til at tale åbent om deres problemer og fejltagelser, så alle kunne tage ved lære og blive klogere.
- Der er for mange heltinder, der ikke vil tale om deres problemer. Der er så meget ærekærhed, der gør, at vi ikke taler om fejl, og så bliver vi aldrig klogere, siger Gitte Packness.
Samtidig føler de begge sig pressede i hverdagen.
Der er ikke tid til at håndtere konfliktfyldte situationer på en ordentlig måde. Det betyder, at personlig hygiejne og påklædning, som godt kan gøre de demensramte utrygge, skal ske så effektivt som muligt.
- Det tager tid at hjælpe en beboer med personlig pleje. Hvis fru Hansen er snavset, skal hun først føle sig tryg ved den ansatte, før hun kan blive vasket. Hvis hun bliver håndteret forkert og føler sig tvunget, kan hun føle det som et overgreb, og det kan få hende til at slå fra sig, fortæller Rikke Nørballe.