Vold mod sosu'er
Knivoverfald og dødstrusler: Sosu'er udsat for vold fra demente
Det er ikke kun på bosteder for psykisk syge, medarbejderne går på arbejde med livet som indsats. Det samme gør sosu'er, der arbejder med beboere med demens, viser kortlægning af området.
Trusler og vold er en del af hverdagen for sosu'er, der arbejder med demente. Billdet er et arkivfoto, der ikke er relateret til den aktuelle problemstilling.
Trusler og vold er en del af hverdagen for sosu'er, der arbejder med demente. Billdet er et arkivfoto, der ikke er relateret til den aktuelle problemstilling. Arkivfoto: Asger Ladefoged, Scanpix.


Pludselig trækker beboeren en 40 centimeter lang kokkekniv og truer en medarbejder med kniven op til halsen. Medarbejderen tilkalder hjælp og får selv slået kniven ud af beboerens hånd.

Sådan beskriver Arbejdstilsynet en episode på Plejecenter Stævnhøj i Fredericia, hvor en medarbejder for anden gang bliver overfaldet af den samme beboer med demens. Og det er langt fra det eneste sted, hvor social- og sundhedsmedarbejdere bliver udsat for vold og trusler.

En gennemgang af data fra Arbejdstilsynet viser, at tilsynet 34 gange har opdaget problemer med vold på plejehjem og i hjemmeplejen i løbet af 2015 og 2016. Og i mange tilfælde opstår de farlige situationer, fordi beboere med demens bliver utrygge og udadreagerende. Det viser en aktindsigt, som Avisen.dk har fået i  tilsynsrapporter fra 16 plejehjem, til Avisen.dk.

- Når vi giver påbud om vold, så er det fordi, vi vurderer, at arbejdsmiljøet er sundhedsskadeligt og episoderne kan sætte sig spor, så medarbejderne ikke bare kan gå hjem fra arbejde og glemme den oplevelse, de har været udsat for, siger Mette Thidemann, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet.

Ikke tid til nærvær

Arbejdstilsynet har i 2015 og 2016 været på 700 besøg på plejehjem og i hjemmeplejen. De har givet 26 påbud om vold, heraf er 10 strakspåbud. Det vil sige, at risikoen for vold er så alvorlig, at der skal rettes op på problemerne med det samme.

I 13 af de 16 tilsynsrapporter, som Avisen.dk har gennemgået, skyldes påbuddet udadreagerende adfærd fra beboere med demens. Og det er lige fra dødstrusler, knytnæveslag og trykkede ribben til medarbejdere der bliver sparket, kradset og revet i håret.

Som udgangspunkt er mennesker med demens ikke voldelige, forklarer Karen Tannebæk, der er uddannelsesleder hos Nationalt Videnscenter for Demens. Men fremskreden demenssygdom gør, at personen ikke er i stand til at forstå det, der sker omkring dem, eller give udtryk for deres behov, forklarer hun.

- Derfor kan der være omstændigheder, der gør, at de her ting kommer til at ske. Der kan være nogle behov, der ikke er dækket, eller noget i omgivelserne, der ikke er optimalt for dem. Selvom personalet gerne vil gøre det godt, så kan de også nogen gange ramme loftet for, hvad man rent ressourcemæssigt har mulighed for, siger hun.

Nogle voldsepisoderne kan muligvis undgås, hvis personalet har mere tid til en individuel indsats, som for eksempel at sætte sig ned med beboeren i hans egen bolig.

- Men hvis personalet for eksempel ikke har tiden til at give det nærvær, der er behov for i situationen, kan det være, at beboeren søger hen i et fællesrum, hvor han ikke magter at være og derfor bliver udadreagerende, forklarer hun.

Kun toppen af isbjerget 

I social- og sundhedsmedarebejdernes fagforbund, FOA, oplever de volden på plejehjemmene som et stigende problem. Og det hænger sammen med, at der kommer flere beboere med demens, mener sektorformand Karen Stæhr.

- Det her er ikke andet end toppen af isbjerget. Og derfor bliver vi også nødt til sammen med arbejdsgiverne at finde en måde at løse det her problem. For det kan ikke være meningen, at man skal gå på arbejde og være bange for at blive udsat for vold, siger hun.

I en af tilsynsrapporterne skriver Arbejdstilsynet, at der ofte konstateres en sammenhæng mellem lav bemanding og forekomst af vold og trusler. Og FOA mener også, at flere beboere med demens på plejehjemmene kræver flere medarbejdere.

- Vi kommer altså ikke uden om, at det her handler om, at der skal være personale nok til at håndtere beboerne med demens. Det er jo ikke noget, de gør med vilje, men hvis de ikke får den hjælp og omsorg, de har brug for, kan de blive udadreagerende, siger hun.

I Kommunernes Landsforening kalder de enhver form for vold og trusler mod ansatte for fuldstændig uacceptabel.

- Men jeg tror ikke, at man generelt kan pege på, at det er et spørgsmål om ressourcer. Jeg tror, det handler om, at ledelsen og medarbejderne skal have de rette kompetencer, siger Michael Ziegler (K), der er formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.

Han henviser til, at regeringen i demenshandleplan har afsat penge til kompetenceløft af medarbejdere, der arbejder med beboere med demens.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.