Det forestående kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne bliver ikke en gratis omgang, som finansieres gennem besparelser på skolerne selv.
Der står tværtimod en solid sjat penge bag regeringens ambition om at få flere unge til at vælge en karriere som murer, smed eller mekaniker.
Sådan lyder udmeldingen fra undervisningsminister Christine Antorini (S), som i løbet af få uger forventes at præsentere et reformudspil.
"Vi laver en reserve, hvor pengene bliver på undervisningsområdet. Og i og med, at erhvervsuddannelserne bliver det det store løft, forventer vi selvfølgelig, at pengene igen bliver sat i spil i forhold til erhvervsuddannelserne," siger hun.
Milliardbesparelse er en misforståelse
Netop Undervisningsministeriets reserve har skabt panik i kølvandet på regeringens finanslovsudspil, fordi den hentes gennem årlige besparelser på det såkaldte taxametertilskud til erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser (HTX).
I finanslovsforslaget afsættes en milliard kroner til den forestående reform, mens en årlig reduktion på to procent over fire år ifølge beregninger fra Danske Erhvervsskoler samlet udgør en besparelse på 980 millioner.
Christine Antorini forsikrer dog, at pengene løber ind i en 'omstillingsreserve', som ifølge finanslovsudspillet vil udgøre 1,8 milliarder kroner i 2017.
"Det er en misforståelse, at vi har sparet en milliard på erhvervsuddannelserne. Omstillingsreserven betyder, at vi beholder to procent. De ligger i en god kasse hos mig, og det er ikke nogen, der skal bruges til alt muligt andet," siger hun.
Erhvervsskoler: Vi er før blevet snydt af ministre
Erhvervsskolernes organisation føler sig dog ikke forsikret om, at der kommer til at ligge flere kroner bag det forestående løft.
"Jeg betragter ikke det her som en garanti. Vi har haft mere en én minister, som har stillet os penge i udsigte, som siden er endt i Finansministerens kasser. Så vi vil se det, før vi tror det," siger Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler.
Han understreger, at finanslovens besparelser allerede træder i kraft 1. januar, hvor en reform endnu ikke vil være implementeret.
"Så til den tid kommer vi til at mangle nogle penge. Man burde lade pengene blive ude på skolerne, hvor de kan arbejde for at gøre tingene bedre nu og her," siger Lars Kunov.
'Smart' reform i vente
I dag gennemgår en erhvervsskoleelev i gennemsnit 2,3 grundforløb. De starter med andre ord på mellem to og tre forskellige uddannelser, og så dropper 46 procent af eleverne ifølge ministeriets egne tal ud.
På den baggrund er undervisningsministeren ikke bleg for at erkende, at der er en 'smart' reform i vente, hvor en del af kvalitetsløftet finansieres gennem det, der spares ved at styre flere elever ind på den rigtige uddannelse - og få dem til at gennemføre den.
"Vi har allerede gennemført en praktikpladsaftale, hvor der fulgte en midlertidig takstforhøjelse med. Nu skal vi kigge på strukturen, og det behøver ikke at koste penge i sig selv. I dag er der alt for mange, der cykler rundt mellem grundforløb, og som ender med at falde fra, og det er rigtig dyrt," siger Christine Antorini.