Vovet Wozniacki deler frække fraklip

Den danske tennisstjerne flashede formerne i februar som bikinimodel i Sports Illustrated for tredje gang.
Caroline Wozniacki tog straks imod fotografens udfordring om at smide bikinitoppen på nogle af billederne.
Caroline Wozniacki tog straks imod fotografens udfordring om at smide bikinitoppen på nogle af billederne. Foto: Christian Hartmann/Reuters

For hele tredje gang i karrieren har Caroline Wozniacki poseret som bikinimodel i badetøjsudgaven af det anerkendte magasin Sports Illustrated.

Bikinibillederne blev lanceret i februar 2017 sammen med videooptagelserne fra fotoseancen, der foregik i det caribiske paradis på Turks- og Caicosøerne.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Nu har Sports Illustrated delt en række fraklip af den 26-årige tennisstjerne.

På et af klippene slænger Wozniacki sig på et oppusteligt badedyr, der forestiller en enhjørning.

- Her er en enhjørning. Og jeg har hørt, at der ikke findes enhjørninger, men det er ikke rigtigt, fordi min enhjørning er perfekt, lyder det blandt andet fra en grinende Wozniacki, der har tilnavnet Miss Sunshine.

På de øvrige klip kan den tidligere verdensetter blandt andet ses fjante i vandkanten og boltre sig med de oppustelige badedyr.

Da billederne og den efterfølgende video blev udgivet i vinter, var Wozniacki klar på fotografens udfordring om at smide bikinitoppen.

- Jeg føler mig mere selvsikker i år. Jeg ved efterhånden, hvad der virker, lød det fra Wozniacki i videoen fra i vinter.

Den danske Sports Illustrated-stjerne danner i øjeblikket par med basketballspilleren David Lee.

Caroline Wozniackis bror, Patrik Wozniacki, bekræftede søsterens forhold til den 34-årige San Antonio Spurs-stjerne over for Ekstra Bladet på valentinsdag den 14. februar i år.

Se fraklippene her: https://www.instagram.com/p/BUwoShOjfeL/?taken-by=si_swimsuit" target="_blank">https://www.instagram.com/p/BUwoShOjfeL/?taken-by=si_swimsuit

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.