Spændingen stiger i "Vild med dans" efterhånden som vi nærmer os finalen.
I fredags måtte seerne sige farvel til Gustav Salinas og Karina Frimodt i det populære danseprogram.
Og på fredag skal vi sige farvel til endnu et par i det, der også bliver kaldt kvartfinalen.
Danske Spil er selvfølgelig klar med bud - og odds - på både vindere og tabere.
Jasmin Lind og Michael Olesen er favoritter til at vinde hele sæsonen og dermed også selvskrevne til at gå videre på fredag.
I den modsatte ende finder vi Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard.
Skulle parret gå hele vejen, så giver de faktisk dine penge igen hele 15 gange - hvis du altså har spillet på parret.
Dermed er de ifølge spilletjenesten også storfavoritter til at ryge ud nu på fredag - ugen før en eventuel semifinale.
Årets finale i "Vild med dans" afholdes den 28. november i Forum Horsens.