Den britiske premierminister, Theresa May, holdt fredag tale om Storbritanniens fremtidige forhold til EU. Hun har opstillet fem prøver, som den kommende aftale med EU skal bestå.
* 23. marts: EU's stats- og regeringschefer holder topmøde og ventes at vedtage retningslinjer for forhandlinger om rammerne for det fremtidige forhold.
* Oktober 2018: EU ønsker at få afsluttet forhandlingerne, så der er tid til at få oversat dokumenter til alle EU-sprog.
* 29. marts 2019 ved midnat: Storbritannien forlader efter planen EU. En overgangsordning, hvor briterne accepterer at følge alle EU-regler uden at være med til at træffe beslutningerne, kan i givet fald træde i kraft.
* I sin tale fredag siger May, at briterne og EU er tæt på at være enige om betingelserne for en overgangsperiode i tiden efter 29. marts 2019.
Kilder: EU-Kommissionen, politico.eu.
/ritzau/