Det står sprayet med gult på fliserne ved Nørreport, med sort langs Assistenskirkegårdens gule mur på Nørrebro og flere andre steder i København. Tallet 69, der står for Jagtvej 69, er begyndt at brede sig på mure og husgavle i København. Det samme gælder slagord som »Ungdomshuset bli’r«, »Ruth sut!« og andre verbale knytnæver for Ungdomshuset, bekræfter firmaet alliance, der skrubber spraymaling af murene for Københavns kommune.

Og graffitien er faktisk mere effektiv end en dyr reklamekampagne, fastslår den tidligere direktør for reklamebureauet Grey, Niels Thomsen, der mener, tallet 69 – der refererer til adressen på Jagtvej – kan sidestilles med et logo:

»Graffitien fungerer på samme måde som valgplakater – jo mere man kan sprøjte byen til, jo mere viser man, at så store er man. Det er en magtdemonstration,« siger han.

»Tallet 69 er godt. For det er lige som Nikes Swoosh (vingen i Nikes logo; red). Nike var de første i verdenshistorien til at printe logoet uden at skrive navnet. Det geniale ved Nike er, at når man genkender logoet, er man del af et fællesskab. For udenforstående ved ikke, hvad det betyder. Det er det samme Ungdomshuset gør ved at skrive 69. Det er ret enkelt og en lille smule genialt,« siger han og forklarer, at firmaer som DSB også bruger den strategi, hvor de undlader at skrive navnet.

Det er uvist, hvem der står bag graffitien, men reklamemanden er overbevist om, at den ikke skader Ungdomshusets image:

»Et firma som Tulip ville smadre sig selv, hvis det begyndte at benytte graffiti i deres markedsføring, for Tulips målgruppe hader vandalisme. Men det er ufarligt for Ungdomshuset, for deres støtte ligger hos folk, der har forståelse for, at huset ligger på kanten af samfundet og er lidt utilpasset,« siger reklamemanden.

Ifølge Rasmus Poulsen, der har skrevet bogen ’Graffitien i Danmark’, og som er bruger af Ungdomshuset, er graffitien generelt blevet mere politisk de seneste fem år:

»Traditionelt har politiske slagord ikke hørt meget hjemme siden tresserne og halvfjerdserne. Men det er så kommet igen,« siger han og forklarer at Ungdomshus-graffitien som undtagelse altid har været politisk og typisk lavet af folk, som ikke var graffitimalere. Tallet 69 kan sammenlignes med Christianias tre gule prikker, mener han:

»Graffitimalere og reklamefolk er i familie med hinanden. I gamle dage skrev graffitimalere altid navnet alene, men i nyere tid er det blevet mere almindeligt, at man bare har et logo. En hentydning folk kender.«