Ung dreng ramt af skud: I kritisk tilstand

En mistænkt er anholdt efter skyderi i Birkerød, hvor offeret befinder sig i kritisk tilstand.
Foto: Colourbox/free

En mand er fredag aften blevet skudt i Birkerød. Det oplyser Nordsjællands Politi. Manden befinder sig klokken 23.20 i kritisk tilstand.

Ifølge TV2 News er den ramte blot 15 år gammel.

Politiet har anholdt en mistænkt for skyderiet.

- Der er intet, der tyder på, at det er banderelateret. Men jeg ved ikke så meget mere end det, siger Henrik Alstrup, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Manden, der er ramt, er ifølge politiets oplysninger ramt i brystet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.31. Ud over anholdelsen kan vagtchefen ikke oplyse noget efterforskningen.

Det gælder også, under hvilke omstændigheder skyderiet har fundet sted.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvordan den pågrebne forholder sig til anholdelsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.