EU skal have langt flere penge op af posen, hvis de hvis vil bekæmpe klimaforandringerne i Afrika og andre ulande i G77-gruppen. Sådan er dommen fra gruppens chefforhandler, Lumumba Stanislaus Kow Di-Aping, ved FN's klimatopmøde i København.
I dag satte EU ellers tal på, hvor meget man på den korte bane vil betale til de fattige lande, så de kan medvirke til at bremse den globale ophedning. Europa lægger cirka 54 milliarder kroner på bordet om året i 2010, 2011 og 2012 som klimabidrag til ulandene.
Men det er altså slet ikke nok, mener G77-gruppens chefforhandler.
"De europæiske ledere handler, som om de var klimaskeptikere, som om problemet ikke eksisterer. Derfor giver de ingen penge," siger Lumumba Stanislaus Kow Di-Aping og giver et eksempel på det, han mener er europæisk ligegyldighed.
Han nævner, at Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, for eksempel højst vil give 500 millioner euro (ca. 3,9 milliarder kroner) samme dag, som britiske banker tjente 300 millioner euro (ca. 2,5 milliarder kroner).
Ilandene bør ifølge ham de næste fem år betale en procent af deres samlede produktion, bruttonationalproduktet (BNP), til ulandene. Indtil 2050 skal de bidrage med fem procent af deres BNP, hvis ulandene skal klare sig, og Afrika ikke ødelægges ved middeltemperaturer op til 3,5 grader celsius højere end nu, vurderer Lumumba Stanislaus Kow.