Julen er andet end gran og gavepapir - for mange er det en hård tid.
Men det kan være svært at trænge igennem med det budskab. Derfor har Udsatterådet i Esbjerg lavet en særlig julehilsen til byrådsmedlemmerne i Esbjerg Kommune. Det skriver DR Syd.
Julehilsnen er en lydfil, hvor ni udsatte fortæller, hvorfor julen er en svær tid for dem. I lydfilen bliver der blandt andet sagt:
'Folk mener, det er en glad tid, men for mig er det bare et stort traume.'
Man har valgt at sende julehilsnen til byrådet, fordi det er vigtigt, at der er nogen, der sætter ord på, hvordan det er at være udsat i julen. Det mener, formanden for Udsatterådet i Esbjerg, Nicolaj Kubel, det står bag tiltaget.
- Mange af de udsatte, der har været med til at fortælle om deres jul, bliver rigtig glade for, at der er nogen, der vil lytte til dem, siger han.
Men selvom julehilsnen er blevet uddelt til politikerne, så er det ikke tanken, at det skal føre noget konkret med sig, forklarer Nicolaj Kubel.
- Der er ikke det, det handler om. Vi synes bare, at der er noget fint i, at det bliver fortalt, hvad det vil sige at have en jul, der bare skal overstås.