Tysklands militær afskedigede sidste år 49 personer, fordi de havde højreekstremistiske holdninger eller adfærd, viser en ny rapport fra forsvarsministeriet i Berlin.
Militærets Kontraefterretningstjeneste, MAD, har også afsløret 14 højreekstremister, viser rapporten.
Ud af disse var otte højreekstreme, fire var islamister og to tilhørte angiveligt grupper, som ikke anerkender forbundsrepublikken Tyskland og den nationale lovgivning.
Efterforskning, som er foretaget af efterretningstjenesten, viser også, at to personer, som var ansat i forsvaret, var medlemmer af et netværk, som svor troskab over for det nazistiske Tyskland.
Initiativet til efterforskningen blev taget efter, at en gruppe officerer blev anholdt i 2017 på grund af mistanke om, at de havde planlagt et ekstremistisk angreb.
Der arbejder omkring 265.000 personer inden for det tyske forsvar.
Der var senest fokus på højreekstrem vold i Tyskland for to uger siden, da en 43-årig højreradikal tysker dræbte 10 mennesker.
Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, kaldte skudmassakren i Hanau for "et terrorangreb med racistiske motiver".
Seehofer, har udtalt, at "mindst 12.000 personer på den yderste højrefløj menes at være potentielt voldelige".
Forbundsdagen bevilgede i november 600 nye stillinger til overvågning af udviklingen.
Volden er ikke kun rettet mod udlændinge, men også mod valgte politikere og embedsmænd, som fører en liberal flygtningepolitik.
Tyskland blev særligt rystet af en næsten fem år lang retssag fra 2013 til 2018 omkring den nynazistiske celle Den Nationalsocialistiske Undergrund (NSU). Den højreekstremistiske gruppe begik i årene 2000 til 2011 ni racistiske mord, myrdede en politibetjent, gennemførte to bombeattentater og lavede 15 bankrøverier i Tyskland.
To medlemmer, Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt, begik kollektivt selvmord, da gruppen endelig blev optrevlet i november 2011. Den hovedanklagede i retssagen, Beate Zschäpe, blev kendt skyldig i drab på ti personer og fik livsvarigt fængsel.
/ritzau/dpa
/ritzau/dpa