Fra 22. november vil det ikke længere være muligt at opleve politiske reklamer på Twitter.
Det oplyser selskabets administrerende direktør og medstifter, Jack Dorsey, i en række tweets.
- Vi har besluttet at stoppe al brug af politiske reklamer på Twitter globalt. Vi mener, at man skal gøre sig fortjent til at få politiske budskaber udbredt, ikke købe sig til det, skriver han onsdag aften dansk tid.
Han forklarer blandt andet beslutningen med, at "reklamer på nettet er ufatteligt kraftfulde".
Ifølge Twitter-direktøren kan netop den kraft påvirke politik, hvor det kan blive brugt til at påvirke stemmer, der kan påvirket millioner af liv.
Selskabets endelige retningslinjer på området bliver offentliggjort 15. november. Der vil også være få undtagelser, forklarer han.
Reklamer, der forsøger at få folk til at stemme, vil fortsat være i orden, lyder det eksempelvis.
- Vi starter med at udbrede vores nye politik 22. november for at give vores nuværende annoncører en varsling, inden denne ændring træder i kraft, skriver Jack Dorsey.
Trumps kampagneleder, Brad Parscale, er meget imod beslutningen.
Han beskriver Twitters tiltag som et "forsøg på at lukke munden på konservative" ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Parscale ser det som en "meget dum beslutning" for virksomhedens aktionærer.
I en pressemeddelelse spørger han:
- Vil Twitter så også stoppe med at køre reklamer for ensidige liberale medier, der kører uden at blive tjekket, mens de køber åbenlyst politisk indhold, der skal angribe Republikanerne?
Twitter har ikke svaret på kommentarer, skriver Reuters.
Den nye linje bliver lagt i en tid, hvor Facebook har været i modvind i forhold til at faktatjekke indlæg fra politiske kampagner.
Ifølge den amerikanske efterretningstjeneste var der en omfattende russisk indblanding i det amerikanske valg i 2016, som skulle hjælpe præsident Donald Trump med at blive valgt.
En del af denne indblanding skal blandt andet været foregået på Facebook.
Men Facebook har gentagne gang afvist at faktatjekke reklamer fra politikere.
Det har ført til stærk kritik fra flere demokratiske præsidentkandidater som Joe Biden og Elizabeth Warren.
/ritzau/