2025 blev igen et godt år for de danske biografer - og nu er 2026 allerede på vej i samme retning.
"Klassefesten 4 - Venner for livet" blev i åbningsweekenden set af ikke færre end 90.208 publikummer og "Begyndelser" har på bare en måned i de danske biografer passeret 200.000 publikummer.
Mens Trine Dyrholm således i slutningen af januar modtog sin 11. Robert-pris for birollen i dramaet "Pigen med nålen", er en ny film med hende i en hovedrolle allerede i gang med at begejstre nye biografgængere.
"Begyndelser" er et rørende kærlighedsdrama om, hvad der sker i en familie og i et parforhold, når livsbanen for et af medlemmerne pludselig ændres.
I hovedrollerne som ægteparret Ane og Thomas finder vi netop Trine Dyrholm og David Dencik.
Ane og Thomas står i filmen midt i en skilsmisse, men har ikke fortalt det til børnene endnu.
Thomas er lige ved at flytte sammen med sin nye kæreste, da Ane pludselig rammes af en livsændrende blodprop. De beslutter at blive boende sammen, indtil Ane får det bedre...
Trine Dyrholm har selv delt nyheden om det store publikum på sin profil på Instagram, hvor hun skriver.
- Tak til alle jer, som går i biografen og ser "Begyndelser". Og tusind tak for alle jeres smukke beskeder.
- Filmen er nu set af 200.000.
Du kan selv se opslaget lige herunder.
53-årige Trine Dyrholm modtog sin første Robert-pris tilbage i 2005 for filmen "Forbrydelser".
Senere er det blevet til priser i film som "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".