Tragisk arbejdsulykke: Fisker klemt ihjel

I forsøget på at redde manden blev en redningshelikopter tilkaldt, men det viste sig hurtigt at være for sent.
En fisker har mistet livet i en arbejdsulykke.
En fisker har mistet livet i en arbejdsulykke. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix/arkiv

En 59-årig fisker fra Lemvig mistede torsdag livet i en arbejdsulykke på en kutter i Nordsøen ud for Thyborøns kyst.

Det oplyser lokalpolitiet i Holstebro til TV MidtVest.

Anmeldelsen om ulykken indløb til politiet klokken 16.30 torsdag.

- Det var der, vi fik beskeden om, at manden var blevet klemt ihjel af noget udstyr om bord på trawleren, siger Frederik Sundtoft fra lokalpolitiet.

I forsøget på at redde manden blev en redningshelikopter tilkaldt, men det viste sig hurtigt at være for sent.

Fiskekutteren sejlede efter ulykken mod havnen i Thyborøn, hvor den lagde til kaj ved midnatstid natten til fredag.

Politiet oplyser til TV MidtVest, at mandens pårørende er underrettet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.