Overenskomster og ordnede arbejdsforhold er et særsyn i de politiske partiers sekretariater på Christiansborg.
Kun hos tre partier – Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten – er HK’erne, akademikerne, presserådgiverne og andre ansat på en overenskomst.
Hos Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er medarbejderne ansat på individuelle kontrakter.
Radikale har heller ikke en egentlig overenskomst men derimod en hus- og lønaftale.
Det viser en kortlægning, som Avisen.dk har lavet på baggrund af en rundringning til de ni partier, der er valgt ind i Folketinget.
Burde være rollemodeller
Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen, mener, at det er hykleri, når partier som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti bekender sig til den danske model og samtidig undlader at tegne overenskomster og lave kollektive aftaler for medarbejderne.
Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.
Tak for din tilmelding.
Du vil om kort tid modtage en bekræftelses mail.
- Der er noget totalt dobbeltmoralsk i at bekende sig til den danske model og så selv bryde principperne for den. Partierne, der er valgt ind i Folketinget, bør selvfølgelig være rollemodeller og som arbejdsgivere sikre, at der er overenskomster for de ansatte, siger han.
"Der er noget totalt dobbeltmoralsk i at bekende sig til den danske model og så selv bryde principperne for den."
Henning Jørgensen pointerer, at det ville være en skandale, hvis venstrefløjspartierne og Socialdemokratiet ikke havde overenskomster.
- Hverken Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten ville kunne leve med ikke at have overenskomster for de ansatte. Så kort kan det siges, fastslår han.
Venstres partisekretær Claus Richter oplyser til Avisen.dk, at de ansatte i Venstres folketingsgruppe er ansat på individuelle kontrakter med overenskomstlignende vilkår. De ansatte har frihed til selv at være medlem af en fagforening, noterer partisekretæren.
Politisk ordfører for SF, Karsten Hønge, kalder det utrolig dårlig stil ikke at have overenskomst. Læs mere her.
Løkke er dobbeltmoralsk
Når statsminister Larrs Løkke Rasmussen (V) indgår trepartsaftaler med fagbevægelsen og inviterer arbejdsmarkedets parter med i diverse udvalg og ustandselig trykker hånd med blandt andre LO-formand Lizette Risgaard og FTF-formand Bente Sorgenfrey, undrer det Henning Jørgensen, at han ikke sørger for at have orden i eget hus.
- Lars Løkke bekender sig jo til den danske model på mange måder. Så er han dobbeltmoralsk, når han ikke selv vil have kollektive aftaler i sin egen organisation, siger han.
Men medarbejderne i Venstre er ansat på individuelle kontrakter og kan sagtens have gode løn- og arbejdsforhold, selv om de ikke har overenskomst. Er det overhovedet et problem?
- Det er korrekt, at du sagtens kan have gode kontrakter, men så har du bare ikke den danske model. Den betyder nemlig kollektive aftaler, kollektive rettigheder og kollektive forpligtelser. Det er i modsætning til individuelle kontakter, hvor du kun har det, der står i kontrakten og ingen organisationer til at bakke dig op, siger Henning Jørgensen.
Han pointerer, at der ikke er nogle bortforklaringer for et ansvarligt regeringsparti for ikke at tegne overenskomster.
Falsk melodi fra Dansk Folkeparti
Heller ikke Dansk Folkeparti har tegnet overenskomst for de ansatte. Avisen.dk har talt med en tidligere ansat, der blandt andet beretter om manglende efteruddannelse og overarbejdstillæg, ligesom at både løn- og pension ligger i den lave ende. Det får arbejdsmarkedsforskeren til at ryste på hovedet af Kristian Thulesen Dahl.
- Jeg kan ikke se andet end, at han likviderer den danske model. Samtidig med at Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som et socialt parti, bryder de den danske model med deres egen adfærd. Jeg vil være hård her og sige, at Dansk Folkeparti – uanset om det er på Christiansborg eller på en restaurant i Mariager – skal have kollektive aftaler og overenskomst for de ansatte. Der kan ikke være så stor afstand mellem tale og handling, for så bliver det falsk, siger Henning Jørgensen.
Han henviser til, at Dansk Folkepartis folketingsmedlem Kim Christiansen driver en restaurant i Mariager, hvor de ansatte ifølge 3F heller ikke har overenskomst og hverken får løn under sygdom eller har pensionsordning.
Derfor er det ifølge Henning Jørgensen yderst uheldigt for Dansk Folkeparti, at det nu kommer frem, at de godt tyve ansatte på Christiansborg ikke har overenskomst.
Men hvis medarbejderne i Dansk Folkeparti, Venstre og de andre partier uden overenskomst ikke efterspørger overenskomst, er det vel i orden som arbejdsgivere at lade være?
- Nej, partierne uden overenskomst på Christiansborg spiller en falsk melodi. Alle partier bør tegne overenskomst, og det er på høje tid, siger han.
Peter Skaarup mener ikke, at der er behov for overenskomst i Dansk Folkeparti. Læs hele hans svar her.
Liberal Alliance gemmer sig
Avisen.dk har i flere dage forsøgt at få kommentarer fra Liberal Alliance til ansættelsesvilkårene for de ansatte. Hverken pressechef Line Ernlund eller ansatte vil tale med Avisen.dk og henviser til, at det er helt op til de ansatte, om de vil fortælle om deres løn- og arbejdsforhold. Arbejdsmiljøkonsulent i partiets sekretariat Jakob Sundberg vil hverken af- eller bekræfte, om der er overenskomst eller ej.
Men vil du fortælle, om du selv har en individuel kontrakt eller er på en overenskomstmæssig kontrakt?
- Det vil jeg ikke kommentere, svarer Jakob Sundberg.
I Alternativet arbejder man på at få en overenskomst, oplyser René Gade, der for øjeblikket både er konstituteret sekretariatschef og medlem af Folketinget.
- Status er, at der ikke er nogen overenskomst lige nu, men målet er, at det lykkes at tegne en overenskomst i første halvdel af 2018. Det er helt åbenbart, at vi skal have en overenskomst for de ansatte i sekretariatet på Christiansborg, siger Rene Gade.
Han tilføjer, at det lige nu diskuteres, om der skal være en overenskomst, der omfatter alle ansatte, eller om der skal være flere overenskomster for forskellige faggrupper.
"Status er, at der ikke er nogen overenskomst lige nu."
Hos Radikale ligger den lokale hus- og lønaftale sig tæt op af DJØF’s overenskomst med staten, ligesom der er regler for ferie, afspadsering, rådighedstillæg og andre retningslinjer. Husaftalen løber for tre år ad gangen, og medarbejderne vælger tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, der indgår i arbejdspladsens samarbejdsudvalg, oplyser partiets pressechef.
Henning Jørgensen mener, at både Alternativet og Radikale slipper for nemt om ved det ved enten at sige, at de arbejder på sagen, eller at de har en husaftale.
- Reelt er de to partier også med at underminere den danske model, fordi de ikke vil acceptere en forpligtelse til at have kollektive aftaler, siger han.
Gruppeformand for Socialdemokratiet Henrik Sass Larsen er ikke i tvivl om, at hans parti bør have en aftale med fagforeningerne.
"Overenskomster er hjørnestenen i den danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor er det også oplagt, at vi har overenskomst. Det er jo ingen hemmelighed, at der blandt andre partier i Folketinget ikke helt er samme følelser for den danske model, men hvordan de indretter sig, vil jeg ikke blande mig i. Deres ansatte må jo organisere sig, hvis de vil have en overenskomst," skriver han til Avisen.dk.
De godt 400 servicemedarbejdere, HK’ere, akademikere og andre ansat i Folketingets administration er alle omfattet af en overenskomst. Folketingets administration har nemlig overenskomster med blandt andet HK, 3F, DJØF og mange andre fagforbund.