Der venter alverdens fodboldtilhængere et brag af en kamp, når Real Madrid tirsdag på udebane mod Liverpool skal forsøge at redde livet i årets Champions League.
Men måske bliver kampen fløjtet op uden Liverpools spanske topangriber europamesteren Fernando Torres.
I disse timer kæmper han nemlig med tidens som modstander for at blive klar til kampen, der vil sende ét af Europas storhold ud af turneringen.
Spanieren fik skadet sin ankel, da Liverpool for to uger siden vandt 1-0 i Madrid, og han kæmper altså stadig for at blive klar.
Mens Torres trods alt er optimistisk omkring sin deltagelse i kampen mod Madrid, ser det sortere ud for den enlige målscorer i Madrid, israelske Yossi Benayoun. Han beskadiget sin ankel under træning i sidste uge, og er ude både mod Real Madrid i morgen og til storkampen mod Manchester United på lørdag i Premier League.
Når Fernando Torres at blive sin skade kvit, så er der god grund til at sove en smule mere utrygt i nat for Madrid-forsvarerne. I sin tid hos Atletico Madrid - lokalrivaler til Real Madrid - var Torres nemlig notorisk kendt for at være ekstra giftig mod netop kongeklubben i hvidt.