Den spanske kongeklub Real Madrid forsøger angiveligt lokke den franske Arsenal-manager Arsene Wenger med et tilbud på 250 mio. kr.
Samtidig skal Real Madrid være parat til at betale 300 mio. kr. for den spanske stjernespiller Cesc Fabregas, der lige nu er ude i fire måneder med en knæskade.
For nylig ansatte Real Madrid Juande Ramos som erstatning for den fyrede tysker Bernd Schuster.
Men Ramos har kun kontrakt indtil sommerferien og regnes ikke for klubbens faste træner i de kommende år.
Arsene Wenger, der har været i 12 år i Arsenal, har selv fortalt, at han forhandlede med Real Madrid i 2003. Klubben har desuden henvendt sig i 2005 og 2006.