Budgetterne holder ikke på universiteterne. Der er ikke penge nok til de de unges uddannelser. alligevel afvier videnskabsministeren at der er lavet spareplaner.

Alle typer universitetsuddannelser koster mere, end de såkaldte taxametertilskud, som er de penge der gives per studerende. Det viser en analyse, som konsulentfirmaet McKinsey har lavet for Videnskabsministeriet og Finansministeriet, skriver Politiken.

Regeringen har ellers i flere år råbt op om uddannelser i verdensklasse. Men på nogle universiteter er der kun råd til fire timers undervisning om dagen. Og derfor er det tom snak i ørerne på Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøll.

"Hovedproblemet ligger på de uddannelser, der i dag får de laveste taxameterydelser. Altså de humanistiske og samfundsvidenskabelige udddannelser. Det er der, vi kan se det største problem med meget få uddannelsestimer," siger Kirsten Brosbøll til Nyhedsbureauet Newspaq.

Direktør Lars Goldschmidt fra DI - Organisation for Erhvervslivet, mener heller ikke, budgetterne holder.

"Hvis man ikke tilfører flere penge på de områder, hvor vi bruger væsentligt færre penge, end man gør i udlandet, så må vi jo regne med på lang sigt ikke at kunne fastholde konkurrencedygtige uddannelser. Og det betyder, at vi ikke får de medarbejdere vi har brug for i erhvervslivet," siger Lars Goldschmidt til Nyhedsbureauet Newspaq.

Videnskabsminister Helge Sander mener dog ikke, tallene er en sparekniv i verdensklassen.

"Det er selvfølgelig noget, vi må fokusere på og tale med universiteterne om. Men tallene må ikke tages for pålydende, for der er forskel på antallet af uddannelsestimer og udgifter på de enkelte uddannelser. Men de får det samme beløb per elev," siger videnskabsministeren til Nyhedsbureauet Newspaq.

Han mener samtidigt, at universiteterne selv har bedt om selvstyre og derfor også selv skal se administrere pengene.

Universiterne skal nu selv gennemgå rapporten, inden de igen mødes til fohandlinger med Videnskabsministeriet.