Den landsdækkende herretøjskæde Brdr. Simonsen er gået konkurs med sine 15 butikker.
Det betyder blandt andet, at kædens tre butikker i Odense og to butikker i Aarhus er lukningstruede, skriver blandt andre Fyens Stiftstidende.
Kæden, der startede i 2016, er ejet af tvillingeparret Anders og Christian Simonsen, og der øjnes muligheder for at redde stumperne.
Således siger kurator Kristian Gustav Andersson, at der er flere, som har vist interesse for virksomheden, og at der arbejdes på en virksomhedsoverdragelse.
Håbet er, at der nogen, der vil købe driften ud og overtage butikkerne, varelageret og personalet.
- Vi har underskrevet nogle fortrolighedsdokumenter, så jeg kan ikke sige noget om, hvem der er interesseret. Vi er så småt ved at gå ind i en forhandlingsfase. Det er for tidligt at sige noget om, hvornår der er en afklaring, siger Kristian Gustav Anderson.
Ifølge kurator er det coronapandemien og nedlukninger som har har været stærkt medvirkende til, at det ikke kunne løbe rundt.
Virksomheden manglede likvide midler, og den kunne ikke betale sine kreditorer. Derved blev virksomheden insolvent.
Alle kædens butikker er i øjeblikket lukket på grund af konkursbegæringen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.