Skuespilleren Josephine Højbjerg løfter nu sløret for sit kærlighedsliv.
Over for Ekstra Bladet bekræfter den 22-årige "Tinka"-stjerne, at hun danner par med Mikkel, som hun i længere tid er blevet set sammen med.
- Ja, jeg har en kæreste, siger Josephine Højbjerg, som bekræfter, at der er tale om Mikkel Reiss Overby, som arbejder som advokatfuldmægtig.
Ifølge Josephine Højbjerg har parret bevidst holdt forholdet uden for rampelyset.
- Jeg kan godt lide at holde privatlivet som privatliv. Men vi har det godt, siger skuespilleren til eb.dk, da mediet fanger hende ved prisuddelingen P3 Guld.
Josephine Højbjerg har siden rollerne som Tinka i TV 2’s populære julekalender optrådt i flere tv-produktioner. Senest har hun været med i "serien "Dark Horse", som blev nomineret til en pris i Cannes.