Ministerlisten indeholder en række navne på kvinder, men tæller man dem, så er det kun 39 procent der repræsenterer kvindekønnet i den nye regering.
Tidligere har ellers både Socialdemokraterne og SF meldt offentligt ud, at målet var at nå op på, at halvdelen af ministerierne skulle bemandes af kvinder.
For første gang er ligestillingsministeren i øvrigt en mand - det er den radikale Manu Sareen.
De fleste af de 23 nye ministre, der her til formiddag bliver præsenteret på Amalienborg, er altså fortsat mænd. Den svigtende opbakning fra kvindekønnet skyldes i høj grad, at Margrethe Vestager (R) er den eneste kvinde, der er blevet udpeget til seks Radikale ministerposter.
Blandt SF's seks ministre er målet om fuldstændig ministerligestilling nået. Tre mænd og tre kvinder har sat sig på taburetterne. Det er miljøminister Ida Auken, minister for eksport og udenrigshandel Pia Olsen Dyhr og sundhedsminister Astrid Krag.
Kilde: Jyllands-Posten