Lørdag sad 1.192 journalistaspiranter og 201 fotojournalistaspiranter og kæmpede med den legendariske optagelsesprøve til Danmarks Journalisthøjskole i Århus.
Årets prøve for de kommende journalister bestod af fem opgaver, der tester de håbefuldes evner indenfor fem forskellige genrer af journalistjobbet. Men den mest berømte del af optagelsesprøven er paratvidentesten, hvor ansøgerne skal svare på 50 spørgsmål om aktuelle samfundsforhold.
De dygtigste plejer at have mellem 43 og 45 rigtige svar i denne test. Ingen har nogen sinde scoret rigtigt i alle 50 spørgsmål.
Udover paratvidentesten blev de 1.192 også præsenteret for en sprogtest, der blandt andet tester om de kommende studerende kan sætte komma og stave korrekt.
Journalisthøjskolens optagelsesprøve kan spores tilbage til 1974, da skolen i Århus netop var bygget. Dengang var der to prøver om året. I foråret 1974 deltog 192 i optagelsesprøven, af dem kom de 112 ind.
Du kan teste dig selv her:
Paratvidentest
Spørgsmål | Svar
Sprogtest (komma)
Spørgsmål | Svar
Sprogtest (retskrivning)
Spørgsmål | Svar
Sprogtest (forkerte ord)
Spørgsmål | Svar
Sprogtest (nabo ord)
Spørgsmål | Svar
Du kan læse om de tre andre opgaver her.