I år holder rekordmange sommerferie herhjemme, og forsikringsselskabet Codan tester derfor vores evne til at forstå lokale sprognuancer med kampagnen 'Sommerfæ'ri i Danmark'. 

Kampagnen er udviklet i samarbejde med en sprogforsker og klæder alle på til at håndtere skaden, hvis uheldet er ude i Vestjylland eller på ferien syd for Nykøbing Falster.

Hvordan bestiller man fx et dækskifte på Mors? Eller hvordan melder man et indbrud på båden i det sydfynske øhav?

Indtil videre har knap 1.600 personer testet deres evner i en dialektquiz, der er lavet i samarbejde med sprogforsker Michael Ejstrup, som blandt andet er kendt fra radioprogrammet Dialektskolen på DR P4 og står bag det danske talesprogsbibliotek "Som Man Siger". 

Du kan prøve kræfter med spørgsmålene nederst i denne artikel. 

Svarene viser, at størstedelen kan navigere i en samtale præget af egnsdialekter, men 1 ud af 3 svarer forkert, og det er specielt bornholmsk, som giver udfordringer. Her dumper 28% af alle respondenterne, som fordeler sig nogenlunde repræsentativt fra hele landet.

Flest kvinder har taget testen, og den ældste og yngste person, der har svaret, er henholdsvis 18 år og 91 år. Testen har spørgsmål om fem forskellige dialekter, og her er ranglisten over, hvilke som flest svarer forkert på:

* Bornholmsk 28*
* Sønderjysk 5%
* Vestjysk 5%
* Fynsk 3%
* Sjællandsk 2%

- Vi hjælper hver sommer tusindvis af rejseforsikringskunder, som er på ferie i udlandet, og der er sikkert mange, som ville kunne føre en samtale på engelsk, hvis skaden skete på en ferie i Singapore eller Spanien. Men ville man også kunne forstå egnslægen i Sønderjylland?," spørger Mads Foged, privatdirektør i Codan, med et glimt i øjet.

- Selvom man har en forsikring og forsikringsselskaber, der er klar til at hjælpe, hvis skaden sker, så er det altid godt at vide, hvordan man kan få en hjælpende hånd, fx ved det lokale autoværksted eller hos nabo-campisten, uanset hvor man er taget på ferie i landet," siger han.

Dialekter er ikke uddøde: Nogle kommer på glatis
Sprogforsker Michael Ejstrup er overbevist om, at der er mange, der over sommeren kan havne i sjove situationer og dermed får prøvet kræfter med deres evner.

- De danske dialekter er faktisk langt fra uddøde, og hver egn har sine helt særlige sproglige kendetegn, som ekstra mange danskere nu vil opleve i år, når de holder ferie herhjemme. Der vil uden tvivl opstå sjove situationer, hvor nogle kommer på glatis. Er du i Sønderborg og køber en grillpølse hos slagteren, taler han sandsynligvis sønderjysk til dig. Butikken er hans hjemmebane, så der er det ham, der bestemmer, siger Michael Ejstrup.

- Og man kan jo nok også godt komme lidt i tvivl, når bagerdamen på Fyn siger: "Hva sir du te det?", eller bagerdamen fra Søndervig spørger, om du: "vil ha en ka-ve'p heller en ka-æ'-ve'p", når du henter en morgenkrydder. Spring ud i det og nyd vores mangfoldige sprog. Det er en del at være dansk, og det er her, der kommer noget ekstra godt i posen, siger han.

Dobbelt så mange har booket ferie herhjemme
Kampagnen er en reaktion på, at rekordmange danskere planlægger at holde sommerferie herhjemme i år.

De seneste tal fra Danmarks Statistik afslører, at danskere har booket dobbelt så mange uger i ferieboliger herhjemme sammenlignet med samme periode sidste år, som ellers satte rekord.

Den øgede interesse for at holde ferie herhjemme mærkes også i Codans kundeservice og skadecenter. Allerede forud for sommerferien har 18-20 % flere kunder ringet ind med spørgsmål om rejseforsikring, skadesforebyggelse på sommerhus samt dækning på campingvogn og båd.

- Vi forventer at få en ekstra travl sommer i år og har derfor indsat ekstra bemanding, så vi som altid er klar til at hjælpe og svare på spørgsmål 24 timer i døgnet. Og ja, mange af vores medarbejdere kan også godt forstå og tale lokale dialekter. Det er charmen ved at have medarbejdere fra hele landet i Codan, siger privatdirektør Mads Foged, der selv er født og opvokset i Nørre Felding ved Holstebro, hvor man kan være knøw.

QUIZ  - test dig selv (svarene findes nederst)

Spørgsmål #1 / Fynsk

Hvad betyder:

Je' vee jette hva' der gal', men den gi'er skut' start'

A: Jeg ved, at Jette er gal, for hun hørte ikke startskuddet.
B: Jeg har aldrig fløjet en jet, men jeg kan gi' det et skud.
C: Jeg ved ikke hvad der er galt, men den gider sgu ikke starte.

Spørgsmål #2 / Vestjysk

Hvad betyder:

En ska jo nok lii pas en lil'le smuul o mæ å sæ't æ kampingswogn for tæt o æ kan'ter

A: Husk dit pas hvis du skal smugle et lam over en å ved hjælp af en kampvogn
B: Man skal jo nok lige passe lidt på med at stille campingvognen for tæt på en du kender.
C: Man skal jo nok lige passe lidt på med at stille campingvognen for tæt på kanterne.

Spørgsmål #3 / Sønderjysk

Hvad betyder:

I ska liich haws å låås æ døeh venn I geh en tue

A: I må gerne ligge i haven, men husk at losse til din døve ven, hvis han går oveni en tue
B: I skal lige huske at låse døren når I går en tur.
C: I skal lige huske at låse døren når der går ged i turen.

Spørgsmål #4 / Bornholmsk

Hvad betyder:

Pas nu pu mæ buleð og krakkejerneð, væ:

A: Pas nu på at Buller og Krak-kortet ikke bliver væk.
B: Pas nu på med bålet og grillristen, ikke.
C: Pas nu på med buler der krakelerer, ikke.

Spørgsmål #5 / Sjællandsk

Hvad betyder:

Husk å fjæ'ærn mååwklatterne - di'i ætser la'aken

A: Husk at fjerne mågeklatterne - de ætser lakken.
B: Husk at fjerene i mågeklatten ætser lagkagen.
C: Husk at fjerne mågeklatterne

Korrekte svar:

1: C
2: C
3: B
4: B
5: A