En opgørelse fra justitsminister Morten Bødskov (S) viser, at mens Danmark siden 2006 163 gange har udleveret personer i medfør af den europæiske arrestordre, så har det i ingen af tilfældene skyldtes netop terrorhandlinger, skriver Information.
Chefjurist i den liberale tænketank Cepos, Jacob Mchangama, mener derfor, at den europæiske arrestordre bruges til at udvide EU's strafferetslige samarbejde og altså til alt andet end terrorbekæmpelse.
Han opfordrer regeringen til at arbejde for en revidering af arrestordren.
- Det viser bare, at arrestordren ikke har meget med terror at gøre og at man ovenpå 11. september 2001 lovgav bredt. Læren er, at politikerne skal holde hovedet koldt i kølvandet på terrorangreb. Bagefter sidder vi jo i saksen, siger Jacob Mchangama.
Arrestordren betyder, at en udleveringsbegæring fra en dommer i Athen er lige så god som en fra dommeren i Aalborg.
Embedsmændene i Justitsministeriet skal nemlig ikke tjekke, om der er hold i anklagen. Kun om efterlysningen fra det andet EU-land ligger inden for arrestordrens meget vide rammer for udlevering af EU-borgere.
Ordren kan dog kun udstedes, hvis forbrydelsen, som en person skal udleveres for at have begået, har en maksimal strafferamme på mindst 12 måneders fængsel.
Men i 32 kategorier af kriminelle handlinger - herunder terrorisme - skal personerne udleveres uanset om forbrydelsen er strafbar i begge lande eller ej.
Ved udlevering uden denne dobbelt strafbarhed skal lovovertrædelsen kunne straffes med fængsel af en maksimal varighed på mindst tre år.
Selv om 24 - af de 163 udleverede personer i perioden - har været danske statsborgere, så ved Morten Bødskov imidlertid ikke, i hvor mange tilfælde de pågældende er blevet udleveret, selv om deres handlinger netop ikke var strafbare efter danske forhold.
Enhedslistens retspolitiske ordfører, Pernille Skipper kræver nu, at Morten Bødskov gennemgår disse 24 sager og finder ud af, hvor ofte det har været tilfældet.