VAR MAN I TVIVL om sundhedsvæsnets tilstand, om det virkelig står så slemt til, som de har sagt, ja så burde al tvivl forstumme nu: Af de 16500 sygeplejersker, der blev varslet til lockout af regionerne, er der nu kun 3000 tilbage. Lockoutvarslingen for de resterende 13500 er trukket tilbage.

LÆS MERE: Lockout- og strejkevarsler afblæses: Sosu'er undtages fra konflikt

Det er sket af primært to årsager: Den første er, at det daglige fremmøde er af samme størrelse som det nødberedskab, der skulle forhandles på plads. Hvis man tænker over det, er det egentlig ret vildt. Og det bør give stof til eftertanke, når det kører så meget til øllet på mange af landets sygehusafdelinger, at man har det absolut minimale fremmøde til at klare opgaverne. Hver dag.

HUSK PÅ at under en konflikt skulle et nødberedskab kun tage sig af det absolut nødvendigste, mens man til hverdag skal klare alt. Stadig på det absolut minimale fremmøde. Den anden årsag er, at der var for mange afdelinger, der på grund af ledige stillinger ikke kunne stille med nødberedskab. Det er et kæmpe problem mange steder og ender af og til med at lukke afdelinger.

LÆS MERE: Sosu'en Hanne kan ikke strejke: "Vi kører med nødberedskab til dagligt"

Det bør give grå hår og anledning til handling, at så mange hospitalsafdelinger har svært ved at rekruttere personale. Det samme gør sig i øvrigt gældende for den kommunale ældre- og hjemmesygepleje.

Den afgående formand for Danske Regioner, Bent Hansen, sagde det i sin sidste tale at enhver der har været på et sygehus ved, der er for travlt. Man kan godt ærgre sig over, at han først sagde det den dag, han gav stafetten videre og ikke alle de foregående år, hvor produktivitetskrav og udgiftspres har udhulet sundhedsvæsnet. Det kunne være stærkt, hvis den, der har ansvaret, også siger stop. Men sådan er det nok.

TIL GENGÆLD SYNES JEG, det siger noget om vores offentlige sektors tilstand, som efterhånden er blevet presset helt i bund. Jeg mener faktisk, vi står på kanten af en afgrund, for der er tale om både kvalitet og opbakning. Vi holder os kørende, fordi så mange gør en kæmpe ekstra indsats. Men det kan ikke blive ved. Væksten i sundhedsvæsnets økonomi har været meget lav siden finanskrisen, det har væksten i ambitionerne og kravene ikke. Vi har et økonomisk råderum til at redde sundhedsvæsnet og resten af den offentlige velfærd. Det giver langt mere mening at bruge dem til det end til skattelettelser og billigere biler.

LÆS MERE: Sygeplejersken Mette klar til konflikt: "Vi bliver så presset i hverdagen"

For noget tid siden besøgte jeg som hjemmesygeplejerske en mand, der efter alvorlig sygdom var udskrevet. Det var ikke kræftsygdommen, der fik ham til at græde, mens vi talte sammen, men derimod oplevelsen på sygehuset. De fleste ved, at der skal meget til at få en voksen mand over 60 år til at græde. Tårerne løb, da han fortalte om de rædselsfulde dage, hvor han dødeligt syg og afkræftet ikke kunne få ro om natten og oplevede at ringe efter hjælp, uden at der nogen kom. Han erklærede med fasthed, at han aldrig skulle indlægges dér igen.

HANS FORTÆLLING er ikke den eneste. Jeg har mødt patienter, der har tabt tilliden og som er urolige ved tanken om deres næste indlæggelse. Jeg har mødt kolleger, der er gået ned med stress eller som grædende bryder sammen, fordi de ikke kan klare mere.

Kære politiker, kig nu på tallene, hvis ikke du tror personalets beretning. 13.500 ud af 16.500 lockoutvarslinger kan ikke gennemføres. De tal lyver ikke og bag dem ligger en historie om et sundhedsvæsen i knæ.

Så stop med de dårlige undskyldninger og floskler om ”længere på literen”. Red sundhedsvæsnet eller sig det i det mindste, hvis det ikke er det, du vil.

LÆS MERE: Efter aflyste lockout- og strejkevarsler: Thyra Frank skal stå skoleret

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.