Syge danskere plages af arbejdsløshed: Voldsom forskel mellem kommuner

Ledigheden blandt fleksjobbere er høj. Særligt i nogle kommuner er det svært for folk i fleksjob at finde et job.
Astrid Christensen og Jesper Juel Mosbæk har begge et fleksjob. Men det kan være sin sag at finde et fleksjob, viser tal fra Jobindsats.dk.
Astrid Christensen og Jesper Juel Mosbæk har begge et fleksjob. Men det kan være sin sag at finde et fleksjob, viser tal fra Jobindsats.dk. Privatfoto/privatfoto.

Fleksjobbere er markant hårdere ramt af arbejdsløshed sammenlignet med arbejdsstyrken generelt.

En person, der er for syg til at arbejde fuldtid, kan blive visiteret til et fleksjob, der kan være helt ned til få timer om ugen.

Lige nu er 80.296 borgere i Danmark visiteret til fleksjob. Men ud af dem er der 14.396, som ikke arbejder. Det svarer til en ledighed på 18 procent, viser tal trukket fra Jobindsats.dk, der er baseret på opgørelser fra januar.

Når fleksjobbernes ledighed på landsplan er 18 procent, ligger det et pænt stykke over ledigheden blandt danskere i den arbejdsduelige alder, som kun er 4,3 procent.

Og mange af fleksjobberne går ledige i lang tid, understreger Iben Nørup fra Aalborg Universitet, der har forsket i konsekvenserne af fleksjob- og førtidspensionsreformen, der trådtre i kraft 1. januar 2013.

- Det er et problem, at en stor del af de her 18 procent, oplever permanent ledighed. Man skal kigge på, om de her borgere skulle have være tildelt noget andet. Måske skulle de have haft revalidering eller været i pensionssystemet, siger hun til Avisen.dk.

Andre forhold spiller også ind.

- En del af de her mennesker har en ret begrænset arbejdsevne, så de kan ikke arbejde på ordinære vilkår. Det betyder, at der er et mere begrænset udbud af job, de kan varetage, siger Iben Nørup.

Hvad er et fleksjob?

Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset på grund af sygdom.

Både private og offentlige arbejdsgivere kan oprette fleksjob.

Hvem kan få et fleksjob?

Tre betingelser skal være opfyldt, for at kommunen kan bevilge dig et fleksjob:

Du skal være under folkepensionsalderen

Kommunen skal vurdere, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat

Alle muligheder for at opnå en almindelig ansættelse, fx gennem omplacering, skal være undersøgt.

Hvad er lønnen i et fleksjob?

En fleksjobber får løn fra deres arbejdsgiver for den arbejdsindsats, de reelt yder. Det betyder, at ansætter en arbejdsgiver en medarbejder i fleksjob i 20 timer om ugen, og personen har en arbejdsintensitet på 50 procent, så skal arbejdsgiveren betale løn svarende til 10 timer.

Den fleksjobansatte får derudover et tilskud som supplement til lønnen fra kommunen, som kan udgøre op til cirka 17.000 kroner før skat om måneden, svarende til 98 procent af den højeste dagpengesats. Størrelsen på tilskuddet fra kommunen afhænger af lønnen.

Kilde: Borger.dk og Beskæftigelsesministeriet.dk

UDVID

"Nogle burde få pension" 

Arbejdsløsheden blandt fleksjobbere svinger også voldsomt fra kommune til kommune.

Mens andelen af ledige blandt fleksjobbere på Ærø er nede på omkring 8 procent, er den helt oppe på 30 procent i Ballerup, viser tallene fra Jobindsats.dk. 

Formanden for landsforeningen for psykisk sundhed SIND, Knud Kristensen, ærgrer sig over, at kommunerne ikke er mere opsøgende for at skaffe borgerne fleksjob.

- Man kan få den fornemmelse, at det i nogle kommuner ikke er et område, de prioriterer. Det er for eksempel ikke alle steder, at der er jobkonsulenter, der ved noget om det her område, siger han.

Ifølge Iben Nørup skal man være varsom med at sammenligne kommunernes indsats.

- Det kan handle om, at man har forskellig visiteringspraksis, og for eksempel pensionerer flere. Kommunernes arbejdsstyrke, arbejdsmarked og øvrige ledighed er lokale forhold, man er nødt til at kigge på.

Det er et problem, at der er så mange ledige fleksjobbere i Ballerup, erkender kommunens arbejdsmarkedschef Ina Ringsdal.

- Vi har haft svært ved sammen med borgerne at få skabt fleksjob, udover dem, der var tilgængelige på arbejdsmarkedet allerede, siger hun og peger på, hvad der har været med til at øge problemet:

- Årsagen, må vi desværre sande, skyldes blandt andet et lidt hårdt stop i tilkendelser af førtidspension, der kom efter førtids- og fleksjobreformen. Vi kan se, at vi får flere fleksjobbere, som sådan set skal have en førtidspension inden for den næste periode, siger hun.

Artiklen fortsætter efter grafikken

 

"Udmattende at vente"

På baggrund af den kedelige førsteplads har Ballerup Kommune lavet en særskilt indsats på området. Og det har allerede giver de første resultater, understreger Ina Ringsdal.

- Vi ligger nu på næsten 11 procent i antallet af tilgange til fleksjob, mens landsgennemsnittet ligger på 7 procent. Men det kommer til at tage tid, før vi er i mål.

En af de fleksjobbere i Ballerup, der måtte vente længe på at komme i job, er 35-årige Astrid Christensen, der både har en skizofreni- og autismediagnose. Hun ventede to år, før hun fandt sit nuværende fleksjob i Rema 1000.

Det var en udmattende proces, forklarer hun.

- Der gik alt for lang tid. Jeg fik det psykisk dårligere af at gå så meget derhjemme. Jeg følte mig fuldstændig kasseret. Jeg lå og kimede jobcenteret ned, fordi jeg gerne ville finde et fleksjob, siger hun.

S: Ledigheden er faldet

Det var et bredt flertal i Folketinget, der under den røde regering i 2012, vedtog fleksjob- og førtidspensionsreformen.

Siden reformen trådte i kraft er ledigheden faldet. I 2013 lå ledigheden blandt fleksjobbere nemlig på 25 procent, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Derfor er der god grund til at glæde sig over de syv procent, der er blevet hjulpet i job, mener beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).

- Men det er ikke det samme, som at sige, at vi ikke vil gøre noget for resten, fastslår han.

Det er rigtigt, at der med reformen er blevet gjort meget for at få fleksjobbere i arbejde, men der er kommet flere i de såkaldte minifleksjobs, forklarer forsker Iben Nørup.

- Efter reformen faldt den samlede procent af ledige, men vi har ikke fået ret mange flere, der arbejder i fleksjob, hvis man ser på de faktiske tal. Men vi har fået flere, der er visiteret ud i færre timer om ugen.

Den nedsatte tid kan være løsning   

Efter fleksjobreformen er reglerne blevet sådan, at en medarbejder i et fleksjob får en løn fra arbejdsgiveren, der svarer til den arbejdsindsats, der ydes. Resten af ens indkomst får man fra sin kommune.

Et fleksjob kan være afgørende for, om man kan være på arbejdsmarkedet, fortæller 45-årige Jesper Juel Mosbæk. Han har muskelsygdommen sclerose, og arbejder i et 30-timers fleksjob i By- og Landskabsafdelingen i Aalborg Kommune.

- Det er det, der gør, at jeg kan passe mit arbejde. For at være helt ærlig, så tror jeg ikke, at jeg ville kunne klare en 37-timers arbejdsuge uden skånehensyn, og stadigvæk få en familie til at fungere derhjemme. Det ville jeg ikke kunne, siger han.

Flere virksomheder skal kende muligheden 

Det er i høj grad jobcentrene, der skal være med til at sænke ledigheden ved at tage ud og mødes med virksomhederne, mener Leif Lahn Jensen (S).

- Der er måske nogle mindre eller mellemstore virksomheder, der slet ikke kender den her ordning. De ved ikke, at det kan være en fordel for dem, og at de samtidig kan hjælpe et andet menneske på arbejdsmarkedet, siger han.

Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører skal sammen med de øvrige aftalepartier lave en større evaluering af reformen senest inden udgangen af i år.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.