Når Socialdemokraterne nu taber valget, så går Helle Thorning-Schmidt af – hvis hun da ikke bliver smidt ud! - og så bliver Nicolai Wammen partiformand. Så er han det i fire år og så bliver han statsminister.

Sådan! Det gik godt nok hurtigt, da Århus’ populære borgmester, Nicolai Wammen, lod borgmesterkæde være borgmesterkæde og vendte tilbage til det Christiansborg, han forlod for seks år siden.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at der står Nicolai Wammen på en af de socialdemokratiske ministerposter, hvis S-SF vinder magten.

Men - og nu bliver jeg nok lidt gammel-kone-agtig – det er måske lige kækt nok allerede nu at udnævne ham til ny partiformand.

For det første: Er det 100 procent sikkert, at Helle Thorning-Schmidt går eller bliver gået hvis hun taber valget? Kilder tæt på hende siger ja – kilder tæt på hende siger nej.

Det er altså det første ’hvis’. Det kunne jo være, at S gik frem. Det kunne jo være, at Løkke, hvis han vandt, kun gjorde det med et enkelt mandat.

Så Helle Thorning kunne se ideen i at holde liv i det projekt, hun sammen med SF har bygget op. Og det kunne jo være, at besindige folk i S ikke følte gennemgribende stor trang til at kaste sig ud i et internt magtopgør.

Men selvom det så skulle ske, at Helle Thorning-Schmidt sagde farvel og tak og lod sig opstille til Europa-Parlamentet – det gør sådan nogen jo! – er Nicolai Wammen så en partiformand?

Han er vildt populær, han støvsuger Århus for stemmer og han er gennemsympatisk. Han er driftssikker og alle kan lide Nicolai. Også ikke-socialdemokrater.

Men har han den nødvendige kynisme? Vil han magten nok? Kan han skære igennem?

Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på f.eks. Henrik Dam Christensen. Han var vildt populær, gennemsympatisk, driftssikker og alle kunne lide ham. Også ikke-socialdemokrater.

Og han var kronprins. Han kunne have fået partiet efter Nyrup – det havde sådan set blot krævet, at han havde sagt ’ja’. Men hans mave sagde ’nej’ – han havde ikke den nødvendige fornemmelse for magten.

Som Helle Thorning-Schmidt har.

Derfor spørger jeg bare stilfærdigt:

Er Nicolai Wammen en ny Henrik Dam? Der har det hele – undtagen det sidste?

Eller er han en Dam med de nosser, der kræves af politiske ledere?

Jeg ved det ikke.

Jeg ved bare, at vi er nogle, mig selv f.eks., der gennem årene har udnævnt mange socialdemokratiske kronprinser og –prinsesser. Udover Dam og Frank Jensen var f.eks. Carsten Koch og Ove Hygum prinse-navne i midt-90’erne.

Er der nogen, der lige kan huske dem?

Og var der mange, der troede på at Helle Thorning-Schmidt ville række hånden op og sige ”jeg vil gerne være formand”, dagen efter, at hun var blevet valgt til Folketinget?

Nej, vel? Så lad nu Nicolai Wammen nu blive minister først.– han imponerede ikke som finansordfører fra 2001 til 2004, det har han til gengæld gjort som borgmester. Og det kan han sagtens gøre som minister.

Men derfra og til leder er der et stykke vej. Og mange ’hvis’-er.