Hvis du er glad, er du også mere produktiv på arbejdet.
Er din arbejdsplads til gengæld ikke sjov og rar, begår din arbejdsgiver en brøler, han vil fortryde.
Noget tyder nemlig på, at det godt kan betale sig for arbejdsgiverne at servere lækkerier og lade medarbejderne hygge sig med underholdning og socialt samvær.
Forsøg på University of Warwick har vist, at glade medarbejdere er 12 pct. mere produktive end medarbejdere, der ikke trives. Professor Andrew Oswald har sammen med en gruppe økonomer gennemført en række eksperimenter for at undersøge tesen om, at glæde i medarbejderstaben medfører større produktivitet.
Læs også: 10 madvarer, der gør dig i godt humør
Studiet er det første af sin art, hvor man undersøgte sammenhængen i forbindelse med akkordarbejde. Det er blevet offentliggjort i Journal of Labour Economics og inkluderede 4 forskellige eksperimenter med flere end 700 deltagere.
I forbindelse med eksperimenterne fik deltagerne vist små komediefilm eller de fik gratis chokolade, drikkevarer eller frugt. Andre blev udspurgt om familietragedier eller andre ting, der gjorde dem mindre glade, så forskerne kunne se, om det førte til lavere produktivitet.
Læs også: 10 overraskende årsager til at du sover dårligt
”Firmaer som Google har investeret i at gøre medarbejderne glade, hvilket har ført til bedre resultater. For Google steg resultatet med 37 pct., så de ved, hvad de taler om. Og under videnskabeligt kontrollerede betingelser, kan det også virkelig betale sig at gøre medarbejderne gladere,” siger professor Andrew Oswald.
Læs også: 10 sunde grunde til at drikke øl
Forskerne mener, at den drivende kraft er, at gladere medarbejdere bruger deres tid mere effektivt, de øger hastigheden og har mindre brug for pauser. Og de mener, at deres forskning bør få betydning for, hvordan arbejdsgivere tænker.
9 tips: Sådan får du en stærk psyke
De siger, at alle deres 4 eksperimenter viser samme tendens og at forskningen kan give arbejdsgivere i alle typer organisationer hjælp til, hvordan de bør stræbe efter at gøre deres arbejdsplads sund og rar for medarbejderne.