Paris Saint-Germain kan regne med stor opmærksomhed, når den franske storklub tirsdag aften tager hul på Champions League ude mod Celtic.
Ikke blot fodboldfans vil holde øje med den parisiske stjerneparade. Også Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har bekræftet, at klubben er under lup.
Spørgsmålet er, om PSG har kunnet bruge 1,65 milliarder kroner på at købe Barcelona-angriberen Neymar uden at komme i clinch med Uefas regler for Financial Fair Play.
Reglerne blev skabt i 2010 for at modvirke "økonomisk doping", hvor klubberne bruger meget mere, end de får i kassen.
- Vi tjekker alle klubber, og reglerne er ens for alle. Hvis vi ikke respekterer vores egne regler, kan vi lukke butikken. Så ville vi være en tandløs tiger, sagde Uefa-præsident Alexander Ceferin for nylig til fodboldmagasinet Kicker.
Kort efter Neymar-handlen fulgte PSG op med en næsten ligeså dyr erhvervelse af stortalentet Kylian Mbappé fra Monaco.
Selv om aftalen er skruet så sindrigt sammen, at klubben ikke skal overføre pengene til monegaskerne i dette regnskabsår, kan det ligne endnu en udfordring af systemet.
- Financial Fair Play er et paradis for jurister, konstaterer Rasmus K. Storm, analyse- og forskningsleder på Idrættens Analyseinstitut.
Det kan dog blive svært for Uefas juridiske eksperter at bevise, at PSG har omgået reglerne.
Den franske hovedstadsklub bliver holdt økonomisk ved muffen af golfstaten Qatar gennem fonden Qatar Sports Investments.
- I forhold til tidligere, hvor det typisk var rigmænd, der brugte en fodboldklub som legetøj, er der i Paris og flere andre klubber regeringsinteresser og storpolitiske interesser på spil.
- Qatar Sports Investments har forbindelse til styret og den royale Al Thani-familie, og her er der en styreform, der ikke er på så transparente vilkår, som vi kender i Skandinavien, siger Kenneth Cortsen, som forsker i sportsøkonomi ved UCN, Aalborg og Aarhus Universitet.
Reglerne om økonomisk fairplay tvinger klubberne til at have en positiv egenkapital, ligesom de maksimalt må have et overforbrug på 30 millioner euro over en løbende periode på tre år.
Det betyder, at når PSG bruger 1,65 milliarder kroner på Neymar, skal klubben selv kunne tjene et tilsvarende beløb til at dække handlen.
En kapitaltilførsel fra eksempelvis en rigmand uden tilsvarende modydelser i form af aktier eller andre værdier er ikke tilladt.
Allerede i 2014 blev PSG sammen med en anden arabisk ejet klub, Manchester City, idømt bøder svarende til 446 millioner danske kroner.
Klubberne havde gennem flere år brugt eksorbitante summer på nye spillere for at skabe hold, der kunne være med i den europæiske top.
Bøden har dog ikke afholdt PSG fra at gå helt til kanten af reglerne igen. Med en enorm pengetank i ryggen er pariserne da også mindre følsomme overfor økonomiske sanktioner.
- En eventuel straf kommer længe efter, at Neymar er landet. Og spørgsmålet er, om ikke PSG er ligeglad med en bøde. Klubben har jo fået, hvad den gerne vil have - nemlig Neymar, siger Kenneth Cortsen.
Tilbage står, at FFP-reglen er skabt i god mening, men er svær at håndhæve og ikke altid giver mening.
- FFP blev jo skabt for at modvirke, at klubberne pludselig gik ud og brugte en masse penge, de ikke havde og derefter kom i økonomiske vanskeligheder.
- Det er dog svært at forestille sig, at det skulle være tilfældet her. Så i princippet kan man spørge, om man ikke blot forhindrer, at der kommer en masse nye penge ind i sporten, siger Rasmus K. Storm.
Både Neymar og Mbappé starter inde for PSG i udekampen mod Celtic. Kampen går i gang klokken 20.45.
/ritzau/