Det russiske midtbanetalent Andrei Arshavin, der blandt andet gjorde sig bemærket ved det seneste EM, er sandsynligvis på vej til Arsenal.
Der er dog ikke underskrevet nogen aftale endnu, men Arsenalmanager Arsene Wenger siger, at han stadig regner med, at aftalen falder på plads inden transfervinduet lukker.
Arshavins klub Zenit St Petersburg har samtidig slået fast, at de vil sælge russeren til den rigtige pris.
Arsenal står dog fast på deres bud på 12 millioner pund (lige under 100 mio. kr.) plus tillæg. Samtidig lyder det, at den offensive midtbanespiller muligvis er villig til at gå ned i løn for at få handlen i hus.
"Denne slags handler falder nogengange på plads i det aldersidste minut i transfervinduet. Det er meget svært at forudse," siger Wenger til britiske medier.