For femte år i træk topper Real Madrid listen over verdens rigeste klubber.
Den spanske kongeklub havde i den forgangne sæson en indkomst, der for første gang i fodboldhistorien var oppe at snuse til - hold fast - tre milliarder kroner.
Det på trods af, at Real Madrid oplevede en skuffende sæson med andenpladsen i La Liga og exit fra Champions League allerede i ottendedelsfinalerne.
Listen er udarbejdet af revisionsfirmaet Deloitte, der har gennemgået økonomierne i de fem største ligaer i Europa.
Her er top 10:
1) Real Madrid: 3 milliarder kroner
2) FC Barcelona: 2,7 milliarder kroner
3) Manchester United: 2,4 milliarder kroner
4) Bayern München: 2,1 milliarder kroner
5) Arsenal: 2 milliarder kroner
6) Chelsea: 1,8 milliarder kroner
7) Liverpool 1,6 milliarder kroner
8) Juventus 1,5 milliarder kroner
9) Inter Milan 1,5 milliarder kroner
10) AC Milan 1,5 milliarder kroner
Alle klubberne på Deloittes top 20 liste er fra Europas fem store ligaer.
Syv af de rigeste klubber er fra den engelske Premier League, fem er fra den tyske Bundesliga, fire er fra Italiens Serie A, mens Frankrigs Le Championnat og Spaniens Primera Division har to hver klubber.