Stenrig seriestjerne gifter sig efter 14 års forhold

"The Big Bang Theory"-skuespilleren Jim Parsons og grafikeren Todd Spiewak har sagt ja til hinanden.
Jim Parsons har giftet sig.
Jim Parsons har giftet sig. Foto: Mike Blake/Reuters

Mens skilsmissestatistikken galoperer opad i Hollywood, har "The Big Bang Theory"-stjernen Jim Parsons og grafikeren Todd Spiewak formået at holde fast i hinanden.

Og i weekenden kulminerede kærligheden, for de to har nemlig giftet sig.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Den lykkelige nyhed bekræfter Jim Parsons repræsentant ganske kortfattet over for blandt andet magasinet People.

Jim Parsons bekræftede forholdet til Spiewak i et interview med The New York Times i 2012.

I november sidste år hyldede den Golden Globe-vindende skuespiller sin kæreste på Instagram i anledning af en helt særlig mærkedag.

På billedet, som han delte på det sociale medie, er parret foreviget, mens det synger karaoke.

- Jeg mødte denne fyr for 14 år siden i dag, og det er det bedste, der nogensinde er sket for mig uden sammenligning, skrev Jim Parsons blandt andet til billedet.

Der er ikke offentliggjort flere detaljer om brylluppet, men meget tyder på, at der har været rigeligt råd til at holde en kæmpe fest.

Ifølge Forbes drysser der nemlig astronomiske summer ned i lommen på "The Big Bang Theory"-stjernen.

Fra perioden juni 2015 til juni 2016 tjente Jim Parsons svimlende 169 millioner danske kroner fra sponsorater, reklameaftaler og lønninger, som primært stammer fra successerien.

Dermed var den 44-årige seriestjerne ifølge finansmagasinet suverænt den mest indtjenende tv-skuespiller i den forgangne periode.

Se billedet her: https://www.instagram.com/p/BM2KdQ4A0z9/

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.