Familier med meget stram økonomi kan blive så hårdt ramt af regeringen og Dansk Folkepartis genopretningsplan, at de ikke længere har råd til at blive i huset.
Med spareplanen, der blev endeligt offentliggjort i dag, bliver perioden, hvor arbejdsløse kan modtage dagpenge, nemlig halveret fra fire til to år - herefter må de gå på kommunekontoret og søge om at få kontanthjælp.
Men gruppen af langtidsledige, der enten har over 10.000 kroner i opsparing, eller som har en ægtefælle, der kan forsøge familien, kan ikke få kontanthjælp.
Og det kan i yderste konsekvens betyde, at familien mister en månedlig indtægt på 15.000 kroner, som er den maksimale dagpengesats, forklarer formand for A-Kassernes Samvirke, Morten Kaspersen.
"Virkeligheden er, at kontanthjælp ikke er en ret, man har. Det er en ydelse, som man kan få, hvis man ikke har noget som helst andet. De mennesker, som har en lillebitte opsparing eller en ægtefælle med indtægt får ingenting," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.
Ifølge Danmarks Statistik er det et yderst kompliceret regnestykke at finde frem til, hvor mange ægtepar og familier, der enten allerede befinder sig i farezonen - eller kan komme det.
Men ifølge cheføkonom i BRF Kredit, Ulrikke Ekelund, så vil der være boligejere, hvor en tabt indtægt på 15.000 kroner vil betyde, at de må gå fra hus og hjem.
"Det er klart, at hvis økonomien har taget udgangspunkt i, at begge arbejder, så får det konsekvenser, når man kommer på dagpenge. Når så dagpengeperioden forkortes, så kan det for nogle betyde, at de ikke kan betale deres terminer, og så må de sælge huset eller købe billigere," siger hun til Newspaq.