Et forslag om en ny pensionsordning, der skal løse problemet med, at det for en voksende gruppe af danskere ikke kan betale sig at spare op til pension, møder kritik fra pensionsbranchen.
Forslaget er for komplekst og rammer skævt, er vurderingen hos de pensionsselskaber, Ritzau har talt med.
Løkke-regeringens model går ud på, at man fem år før pensionsalderen skal kunne indbetale 55.000 kroner årligt efter skat på en særlig aldersopsparing.
Den udmærker sig ved, at offentlige ydelser som boligsikring og ældrecheck ikke modregnes.
Men 55.000 kroner er et alt for højt beløb, vurderer Torsten Fels, der er direktør i pensionskassen Pensam, hvor blandt andet sosu-assistenter sparer op til alderdommen.
- Det er vanskeligt for vores kunder at gøre brug af, siger Torsten Fels.
En sosu-assistent, der tjener cirka 300.000 kroner om året, sparer cirka 35.000 årligt op til pensionen, oplyser Pensam.
Skal han eller hun spare det samme beløb op på en aldersopsparing, betyder det 13.000 mindre i rådighedsbeløb om året i årene op til pensionen sammenlignet med i dag.
For indbetalinger til en aldersopsparing skal man nemlig betale skat af først. Det skal man ikke af de nuværende arbejdsmarkedspensioner.
Og skulle sosu-assistenten udnytte den mulighed, regeringen lægger op til, fuldt ud, ville rådighedsbeløbet falde 33.000 kroner årligt, de fem år før pension, viser Pensams udregning.
- Modellen bærer præg af, at den er lavet i et regneark. Hvis man bare ganger og dividerer, kan man godt få frem, at det kan løse samspilsproblemet, mener Torsten Fels.
- Men hvis man kigger på den økonomi, en sosu eller en brandmand har, så er der altså ikke plads til det, siger han.
De 33.000 kr. i mindre rådighedsbeløb i de sidste arbejdsår, er dog kun den ene side af sagen. For omvendt betyder det flere penge, når sosu'en er gået på pension. Det skyldes, at skatten af pensionen allerede er betalt samt, at der bliver modregnet mindre i pensionstilægget. Pensam har ikke regnet på, hvor meget ekstra det giver efter pensionsalderen.
Samspilsproblemerne i pensionssystemet rammer folk, der har privat pensionsopsparing, men ikke så meget, at de er helt ude over at kunne få offentlige ydelser i alderdommen.
Det vil i praksis sige folk, der tjener op i nærheden af 400.000 kroner årligt, oplyser Peter Damgaard, direktør i pensionskassen PKA.
Det er blandt andet hans medlemmer, for eksempel sygeplejersker, der kan få problemer med modregning. Han så gerne, at perioden med aldersopsparing blev længere, end regeringen lægger op til.
Så kunne beløbet til gengæld sættes ned.
- Vi har mange kvindelige medlemmer. Der er en tendens til, at de stopper lidt før mændene. Og derfor får de ikke den samme glæde af det, siger Peter Damgaard.
- Hvis man startede det syv-otte år før pensionsladeren med et lavere loft, ville vores medlemmer kunne få større glæde af det. Og de er nogle af dem, der kommer i klemme, som det ser ud nu, siger han.
/ritzau/