Det er en "rigtig skidt" beslutning og sender et "dårligt signal", at Lars Løkke Rasmussens nye regering vil nedlægge den kommission, der lige nu undersøger Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Det siger Jesper K. Hansen, der er formand for Centralforeningen for Stampersonel, den største fagforening for medarbejdere i Forsvaret.
- Når der er tvivl om legaliteten af den danske krigsførelse, falder det tilbage på soldaterne og det, de gør ude i verden. Det er vores holdning, at alle sten bør vendes, så vi kan få det frem i lyset, hvis der er noget, som ikke har været i orden, siger Jesper K. Hansen, der tilføjer:
- Det er meget vigtigt for soldaterne, at der er bred politisk opbakning og bred folkelig opbakning, når de tager ud og handler på Danmarks vegne. Derfor vil vi gerne have afklaret alle tvivlsspørgsmål. Som det er nu, kan befolkningen med rette spørge, om alt var o.k., og det duer ikke.
Kommissionen, der blev nedsat i slutningen af 2012 af den tidligere regering, har til opgave at undersøge dels grundlaget for krigen i Irak og dels den danske politik i forhold til tilbageholdelser af fanger i både Irak og Afghanistan.
Formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, oberstløjtnant Niels Henrik Tønning, er ligeledes kritisk over for regeringens plan om at nedlægge kommissionen.
- Det er problematisk, hvis ikke man får forholdt sig til, om det var det rigtige grundlag, vi gik i krig på. Forsvaret evaluerer den operative indsats, det samme gør NATO. Og det burde også ske på den politiske front, siger han.
Flemming Vinther, der er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, siger derimod, at undersøgelseskommissionen ikke fylder meget for foreningens medlemmer.
- Det kan da blive problematisk, hvis der er for mange spørgsmål om den danske krigsdeltagelse, som står ubesvarede hen. Men kommissionen har fra starten været en brik i et politisk magtspil. Det har været svært at se, at der var et oprigtigt ønske om at evaluere den danske krigsdeltagelse, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til kritikken fra den nyudnævnte justitsminister Søren Pind (V). Justitsministeriets presseafdeling henviser i stedet til regeringsgrundlaget, hvor der står, at regeringen mener, at spørgsmålet om grundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen og tilbageholdelser i både Irak og Afghanistan er "tilstrækkeligt belyst".
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og forhenværende udenrigs-
minister Per Stig Møller (K) skulle efter planen afhøres af kommissionen i februar 2016.
Kaptajn Mads Silberg, der har været udsendt til Afghanistan, har ikke taget stilling til, om han mener, at det er rigtigt eller forkert at lukke Irak- og Afghanistankommissionen. Men han siger:
- Vi skal være meget bedre til at tage konsekvenserne af den krigsførelse, vi har været en del af. Hvis der er ting, som ikke er i orden, så skal det selvfølgelig undersøges til bunds. Hvis der er nogen, der skal stilles til ansvar, så skal det ske, siger Mads Silberg, der som privatperson er medlem af Venstre. Han tilføjer:
- Men sådan, som jeg forstår det, så er problemet - i hvert fald hvis man lytter til højrefløjen - at kommissionen er konstrueret til at slå dem oven i hovedet. Overordnet synes jeg egentlig bare, at det er trist, at politiske slagsmål hæmmer for, at vi kan blive klogere af de fejl, vi har begået.
Under alle omstændigheder er det en meget usædvanlig beslutning at lukke en undersøgelseskommission før tid. Det siger Michael Gøtze, der er juraprofessor på Københavns Universitet, og som har beskæftiget sig med undersøgelseskommissioner generelt.
- I nyere tid er det ikke sket før, at man har nedlagt en kommission, siger han.
Irak- og Afghanistankommissionen har været omstridt på flere punkter. Dels på grund af den politiske modstand fra de borgerlige partier, men også fordi der angiveligt har været samarbejdsproblemer internt i kommissionen. De interne problemer var angiveligt årsag til, at Michael B. Elmer, der tidligere var formand for kommissionen, trak sig fra posten.
Men der har også været andre væsentlige problemer. Først i efteråret sidste år godkendte Politiets Efterretningstjeneste kommissionens lokaler og it-systemer. Det skete dermed først knap to år efter, at kommissionen blev nedsat. Ifølge et notat skrevet af den tidligere formand efter en proces, hvor også Forsvarets Efterretningstjeneste var indblandet i forsinkelsen.
Konsekvensen var, at kommissionen var afskåret fra at modtage og læse klassificerede dokumenter fra myndigheder. Men selv i dag har kommissionen ikke modtaget alle relevante dokumenter. Det afdækkede Information i weekenden. Forsvarsministeriet har således stadig ikke afleveret alle dokumenter om krigsfanger til kommissionen, selv om kommissionen første gang bad om dokumenter i foråret 2013.