Et nuttet billede af to små fødder.
Sådan afslører sangerinden Barbara Moleko, at hun er blevet mor til barn nummer to.
Det nuttede babyfoto har sangerinden lagt op på Instagram, hvor hun skriver:
- Starten på endnu et eventyr er sat i gang.
Du kan se opslaget herunder.
Under billedet af de små baby-fødder vrimler det med hilsener fra andre kendte danskere.
Christiane Schaumburg-Müller skriver for eksempel:
- Kæmpe tillykke, babs for pokker! Mor til 2! Wow! Kæmpe tillykke.
Fra Bryan Rice lyder det:
- Stort tillykke og velkommen til verden.
Barbara Moleko hittede i 2012 med ”Dum for dig” og i 2015 med nummeret ”Gør mig lykkelig”.
Selv er sangerinden datter af en dansk mor og en sydafrikansk far.
Hun er født på Rigshospitalet i København, men voksede også op i Mozambique og Sydafrika.