Direktør for Indsats i Skat, Jim Sørensen, forklarer, at skattevæsenet i dag laver mindre kontrol i små selskaber end for nogle år siden. Ændringen skyldes, at de i dag går efter "mere væsentlige fejl i større virksomheder".
- På den måde er kontroltrykket på små virksomheder, der laver bevidste unddragelser, langt lavere end tidligere, siger han.
I dag går Skat i stedet efter områder, hvor effekten "i forhold til de samlede skatteindtægter" er større.
- Jeg erkender blankt, at når vi ikke nedprioriterer den organiserede svig, så er der en lang række mindre virksomheder, som har lavere risiko for at blive udtaget til kontrol sammenlignet med tidligere. Dermed også de virksomheder, der snyder, siger han.
"Rimelig og retfærdig"
Adspurgt om han frygter, at det rykker ved danskernes skattemoral, når flere småfuskere går fri, svarer han, at det er væsentligt for borgernes og virksomhedernes velvilje, at kontrollen opleves både "rimelig og retfærdig".
- Det er vigtigt at fremhæve, at Danmark er kendetegnet ved en høj skattemoral. Borgere og virksomheder i Danmark er i høj grad indstillet på at betale den korrekte skat.
- 10 procent af de små og mellemstore virksomhederne snyder, siger Skats seneste compliance-rapport, som dækker 2012, men tallet er i dag højere, siger eksperterne.
- 3 procent af de små og mellemstore virksomheder kontrolleres, viser tal fra Rigsrevisionens gennemgang i 2015.
- 38 procent af selvangivelserne fra registrerede selskaber blev kontrolleret i 1999, viser tal fra regnskabet i daværende Told & Skat.
- 12 milliarder kroner taber staten om året i manglende moms- og skattebetalinger fra virksomhederne, vurderede Skat i 2012.
UDVID