Mikkeline Liv Rask-Hellensten er en af de fløjteaktivister, der vil overdøve statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj.
I går stillede hun op til interview i programmet Dårligt Nyt på DR for at fortælle om den kommende aktion i Fælledparken.
Hun når dog knapt at åbne munden for at svare på journalistens spørgsmål, før journalisten hiver en fløjte frem og konsekvent afbryder og overdøver den unge kvindes talestrøm.
Efter et stykke tid bliver det for meget for Mikkeline Liv Rask-Hellensten, der vælger at forlade DR Byen - med journalisten og fløjten lige i hælene.
Se det sjove klip ovenfor.
Knap 800 har på Facebook meldt sig til at deltage i fløjteaktionen 1. maj.