Der er ingen rød tråd i bestræbelserne på at beskytte motionister og sportsstjerner mod terrorangreb.
Sådan er oplevelsen hos både idrættens store organisationer og flere arrangører af lokale idrætsbegivenheder. Det skriver Jyllands-Posten.
I nogle politikredse bliver selv små motionsløb pålagt sikkerhedsforanstaltninger - i andre slipper tilsvarende arrangementer helt uden krav.
I Danmarks Idrætsforbund (DIF) mener man, at de forskelligartede krav skaber forvirring og kan gå hårdt ud over små arrangører.
- Det er et problem, at man som arrangør i mange tilfælde ikke har det fulde overblik over, hvad der skal til for at have en god sikring mod terror, siger Poul Broberg, chef for Public Affairs, til Ritzau.
- Særligt for små arrangører er det ret vigtigt, at sådan nogle ting er på plads tidligt i forløbet, så der ikke kommer nogle økonomiske overraskelser.
DGI's Landsstævne i Aalborg måtte i 2017 bruge én million kroner på terrorsikring, mens arrangørerne af cykelløbet Postnord Danmark Rundt i sommer oplevede stor forskel på terrorsikringen i visse start- og målbyer.
Ifølge Henrik Jess Jensen, direktør for Danmarks Cykle Union, var Viborg "pakket ind i containere og sikkerhedsudstyr", så man næsten ikke kunne komme ind på domkirkepladsen.
Men trods tusindvis af tilskuere var der "nærmest intet var stillet op" på Frederiksberg et par dage senere:
- Der hersker meget stor uensartethed i forhold til, hvad politiet finder nødvendigt, og hvilken anbefaling det giver, siger Henrik Jess Jensen til Jyllands-Posten.
Et andet eksempel stammer fra et lille motionsløb i Roskilde, der i 2017 blev beordret til at opstille betonklodser for at stoppe eventuelle angribende lastbiler. Året efter var kravet væk.
Poul Broberg fra DIF mener blandt andet, at det er vigtigt at skabe en god dialog mellem eventarrangørerne og myndighederne, forklarer han til Ritzau.
/ritzau/