Leveret af Ritzau Fokus
Opdateret kl. 08:49
Caroline Wozniacki tager pusten fra de fleste, og det er ikke længere kun på grund af sine hårdtslående præstationer på tennisbanen.
For hele tredje år i træk optræder den 26-årige danske darling som bikinimodel i badetøjsudgaven af det legendariske magasin Sports Illustrated.
Den tidligere verdensetter lagde onsdag to bikinibilleder fra magasinet ud på sin officielle Instagram-profil.
Og nu har Sports Illustrated delt en to minutter og 33 sekunder lang video fra den sexede fotoseance, der foregik i det caribiske paradis Turks- og Caicosøerne.
Her kan man blandt andet se en storsmilende Caroline Wozniacki boltre sig på stranden med en oppustelig enhjørning og et par røde læber.
- Jeg føler mig mere selvsikker i år. Jeg ved efterhånden, hvad der virker. Jeg nyder at have det sjovt med det og tage chancer, siger hun.
Videoen viser både Wozniacki fjante rundt, men også i mere intense øjeblikke, hvor hun kaster forførende blikke mod kameraet.
Da fotografen gerne ville tage endnu mere sexede billeder af den danske darling, var Wozniacki klar på udfordringen om at smide bikinitoppen, mens hun holdt sig for attributterne.
- Sidste år blev jeg bodypaintet, så jeg tænkte, at selvfølgelig kunne jeg da det, lyder det fra en begejstret Caroline Wozniacki.
Privat er det basketballspilleren David Lee, der nyder synet af den danske bikinibabe.
Caroline Wozniackis bror, Patrik Wozniacki, bekræftede søsterens forhold til den 33-årige San Antonio Spurs-stjerne på valentinsdag 14. februar.
Se den frække video her: http://www.si.com/swimsuit/model/caroline-wozniacki/2017/videos/uncovered
Se alle billederne her: http://www.si.com/swimsuit/model/caroline-wozniacki/2017/photos#1
/ritzau/FOKUS