Efterlønsreformen får vidt forskellige konsekvenser alt efter, hvilken aldersgruppe du hører til i.
Helt overordnet kan man dele konsekvenserne af efterlønsændringerne op på fire grupper:
Gruppe 1: Medlemmer, der er født før 1. januar 1954
* De får ikke ændret deres vilkår, hvis de går på efterløn. De kan modtage efterløn på de vilkår, der er gældende, før de nye regler træder i kraft
* Efterlønnen er som nu 60 år
* Man kan modtage efterløn i fem år
* Folkepensionsalderen er 65 år
Gruppe 2: Medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1954 - 31. december 1955
* Medlemmerne i denne gruppe får ikke ændret deres vilkår, hvis de går på efterløn. Dog hæves efterlønsalderen efter følgende model:
1/1 1954-30/6 1954: 60,5 år
1/7 1954-31/12 1954: 61 år
1/1 1955-30/6 1955: 61,5 år
1/7 1955-31/12 1955: 62 år
Gruppe 3: Medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1956 - 30. juni 1959
Medlemmerne i denne gruppe bliver omfattet af de nye ændringer og er fortsat omfattet af de regler, der var gældende, før de nye regler blev vedtaget. Det er her, efterlønsordningen indfases:
* Efterlønsalderen hæves fra 62,5 år til 63,5 år afhængig af alder:
1/1 1956-30/6 1956: 62,5 år
1/7 1956-31/12 1958: 63 år
1/1 1959-30/6 1959: 63,5 år
* Antallet af år, man kan få efterløn, sænkes fra fem til tre et halvt år.
* Alle pensionsordninger vil medføre fradrag i efterlønnen, og det er uden skelen til, om man udskyder sin overgang til efterløn, eller om man hæver pensionen - her vil al pension medføre fradrag.
Gruppe 4: Medlemmer, der er født 1. juli 1959 eller senere
* Efterlønsperioden udgør tre år - de tre år, der ligger før folkepensionsalderen.
* Efterlønsalderen er 64 år.
(Kilde: Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog)
/ritzau/