Et eftersøgningshold har mandag morgen fundet en 44-årig dansk mand, som siden søndag har været savnet efter en fjeldvandring i Norge.
Manden var sammen med en vandringsmakker på tur i nationalparken Hadangervidda i det sydvestlige Norge. Søndag aften meldte makkeren den 44-årige savnet. Han er nu fundet i live.
- Han blev fundet i nærheden af Lonevatnet. Han var vågen, men nedkølet, fortæller redningsleder Andreas Bull fra hovedredningscentralen i Sydnorge.
Redningsholdet, som bestod af frivillige fra Røde Kors og en hundepatrulje fra Norske Redningshunde indledte eftersøgningen klokken i området 6.30 mandag.
Vejret var for dårligt til, at man kunne sende en helikopter i luften, men redningsholdet fandt den 44-årige mand efter blot to timers søgen.
/ritzau/NTB
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.