Luftfartsselskabet SAS kom ud af tredje kvartal i fin stil. Overskuddet før skat steg til små 960 millioner kroner, og det er en fremgang i forhold til tredje kvartal i sidste års regnskab, hvor overskuddet landede på 622,25 millioner kroner.
Og fremgangen sker, selv om selskabet rent faktisk har en lavere omsætning. Samlet faldt omsætningen med små 40 millioner kroner til 9,9 milliarder kroner.
SAS er lige nu i gang med en omfattende spareplan, der i SAS går under navnet 4XNG - 4 Excelence Next Generation.
Planen går ud på at skære antallet af ansatte ned fra omkring 15.000 til 9000. Og samtidig sker der frasalg af datterselskaber.
Spareplanen, der blev fremlagt i slutningen af 2012, skal skære omkostningerne ned. Og sikre, at SAS kan overleve som flyselskab.
Det skandinaviske luftfartsselskab skal i alt spare 2,6 milliarder kroner.
/ritzau/