Nu skal den offentlige sektor udvikles og servicen forbedres på den socialdemokratiske måde. Og så må det koste de penge, det koster. Det mener Peter Hummelgaard, tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og nu folketingskandidat for Socialdemokraterne.
"Selv om det er os socialdemokrater, der har født velfærdssamfundet, må vi være ærlige og sige, at nogle af de styringsmekanismer, vi har overgivet os til inden for de sidste 15-20 år, ikke nødvendigvis får det bedste frem i den velfærdsmodel, vi ellers hylder. Måden, vi har effektiviseret på, trækker langsomt og stadigt enhver form for initiativrigdom, medejerskab og kvalitetsudvikling ud af den service, vi leverer," fastslår han.
Opgør med new public management
Peter Hummelgaard håber derfor på, at den socialdemokratiske valgkamp, der snart skal i gang, vil være kraftigt inspireret af det projekt, som den nye socialdemokratiske regering i Sverige har sat i gang, og som statsminister Stefan Löfven i dag fortæller om i et interview i Ugebrevet A4.
Stefan Löfven bebuder et opgør med new public management og fastslår, at det ikke skal være jagten på overskud, der bestemmer i den offentlige sektor. Plejehjem, hospitaler og skoler skal ikke drives på markedsvilkår, fastslår Sveriges nye statsminister, som vil hæve skatterne for at får råd til mere velfærd.
"Det er enormt forfriskende og skønt at se et socialdemokratisk parti være så grundideologisk og udfordre de vilkår, man regerer under. Jeg mener heller ikke, at det er bandlyst at skrue på skattesatserne herhjemme. Når nu vi har adopteret en krisepolitik, hvor vi har skullet halvere dagpenge og afskaffe efterlønnen, så burde man også opkræve flere penge til fælleskassen fra de højtlønnede," mener Peter Hummelgaard.
Fradrag opvejer højere skat
Folketingskandidaten nægter at tro på, at højere skat vil få nogen til at være mindre produktive medborgere.
"De penge, der opkræves, kommer jo fællesskabet til gode og gør os til et utroligt attraktivt sted at bo og leve. Man kan godt hive Lars Seier fra Saxo Bank frem og sige, at han flyttede til Schweiz, men jeg tror det er et fåtal af de højest lønnede, der vil gøre det samme. Når det kommer til stykket, opvejes topskatten jo også af alle de fradrag, de nyder godt af, mener Peter Hummelgaard.
I hans optik består 50 procent af politisk arbejde i at løse de problemer, der er i samfundet. De andre 50 procent består i at identificere tidens udfordringer.
Og dér mener han, at Stefan Löfven i Sverige har været bedre end hans egen regering til at identificere problemerne og sætte sin egen dagsorden ved at sætte fokus på ikke bare den offentlige sektor, men også en aktiv boligpolitik, bekæmpelse af ulighed og flere arbejdspladser her og nu.
Forkert krisepolitik
Den danske socialdemokratiske regering har måske i for høj grad underlagt sig den krisepollitkk, som den tidligere V-ledede regering fastlagde med fokus ikke mindst på konkurrenceevnen, mener den socialdemokratiske folketingskandidat.
"De europæiske lande har generelt forfulgt en forkert krisepolitik, hvor de har bildt hinanden ind, at det var underfinansierede velfærdsstater, der var årsag til krisen – ikke arbejdsløshed og banker, der skulle reddes. Man har praktiseret så hårde sparekrav, at man har suget al liv og luft ud af de nationale økonomier, så krisen er forværret. Derfor er det så forfriskende, at man i Sverige nu går mod strømmen og sætter sin egen dagsorden," fastslår Peter Hummelgaard.
Danmark bedre til social dumping
Men Stefan Löfven kan med fordel også skele til Danmark, hvis han vil hente inspiration til den indsats, han bebuder mod social dumping, mener den danske socialdemokrat.
"Vi har været gode til at sætte ind mod social dumping i Danmark takket være et godt samarbejde med fagbevægelsen. Det viser, at når vi identificerer et samfundsproblem med vores socialdemokratiske samfundsanalyser, som jo adskiller sig fra de borgerliges, så er vi også i stand til at løse det," siger han.
Stefan Löfvens flygtningepolitik tager Peter Hummelgaard direkte afstand fra.
"Jeg er enig i, at vi har en ekstraordinær flygtningekrise og mener også grundlæggende, at Danmark bærer et særligt ansvar for at modtage flygtninge, når vi bomber i Irak og Syrien. Men jeg deler ikke ideen om, at man bare kan føre en flygtningepolitik, hvor alle lukkes ind," siger han.
Svenskerne bliver klogere
Peter Hummelgaard har også bemærket sig, at Stefan Löfven nu bruger ordet ’integration’. Deri lægger han en voksende svensk erkendelse af, at det kræver en indsats at inddrage store grupper af udlændinge i et samfund.
"Da jeg var oppe ved mine svenske partifæller ved valget i 2010 og brugte ordet integration, opfattede de det som om, jeg sagde, at udlændinge ikke var velkomne og skulle assimileres. Nu ser man, at svenskerne har og kommer til at få endnu flere problemer med manglende integration. Og det er gået meget sent op for dem," mener Peter Hummelgaard.